Jod kan hjælpe i atomkrig

Men der skal kraftig dosis til, skriver netlæge Anne-Margrete Hedengran

Udgivet Opdateret

AF NETLÆGE ANNE-MARGRETE HEDENGRAN

Jodtabletter er de seneste måneder blevet revet ned fra hylderne på apoteker og hos Matas. Krigen i Ukraine har i fået folk til at frygte skader på atomkraftværker eller angreb med atomvåben.

Men hvad er der med jod?

Vores stofskifte - altså vores forbrænding - reguleres af hormoner, som laves i skjoldbruskirtlen. 

Får jod gennem kosten

Det er en lille sommerfugleformet kirtel, som sidder på nederst på halsen foran og på siderne af luftrøret. Hormonerne indeholder jod, og hvis skjoldbruskkirtlen skal fungere, skal den hele tiden tilbydes jod.

Det får vi gennem kosten, og fordi der er tilsat jod til meget af det salt, vi bruger.

Ved et atomudslip dannes der radioaktivt jod. Der dannes også andre radioaktive stoffer, men

jod er det eneste, hvor vi kan gøre noget for at forebygge skader.

Kommer gennem luften

Det radioaktive jod bæres rundt med vinden og kommer ind i kroppen gennem luften, når vi trækker vejret. 

Fra lungerne kommer det over i blodet, og så samler det sig i skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtlen tager nemlig det jod, den kan få. Den er ligeglad med, om det er radioaktivt.

Fordi en stor mængde radioaktivt jod samler sig lige der, giver det risiko for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen.

Hvis man ved, der har været et radioaktivt udslip inden for et par hundrede kilometer, giver det mening at tage en stor mængde jod. Det vil nemlig fortynde mængden af det radioaktive jod, skjoldbruskkirtlen får. 

Kun stor mængde virker

Men det skal være en stor mængde. Det giver ikke mening at tage jodtabletter, der er beregnet som kosttilskud. De tabletter, som skal bruges, er flere hundrede gange stærkere end de, der sælges som kosttilskud.

Er udslippet sket længere væk, vil mængden af radioaktivt jod i luften være så fortyndet, at det ikke er farligt

Kommer der et udslip, skal pillerne helst tages et døgn inden de radioaktive partikler når frem. Er der gået et døgn efter, giver det ingen mening at tage pillerne.

De har ingen risiko

Kun børn og unge under 18 år, gravide og ammende vil få tilbudt behandling. Og så sundheds- og beredskabspersonale, som skal arbejde udenfor og er under 40 år. Er man over 40 år har man ingen risiko for skade.

Det er altså langt fra hele befolkningen, der skal behandles. Og det forklarer indkøbet på kun to millioner jodtabletter, som Sundhedsstyrelsen har foretaget.

Læge Anne-Margrete Hedengran er netlæge hos Newsbreak.dk. Her skriver hun om sundhed og sygdom.
Læge Anne-Margrete Hedengran er netlæge hos Newsbreak.dk. Her skriver hun om sundhed og sygdom.
Powered by Labrador CMS