Netlægen: Ingen behandling til Wilbeks sygdom
Ulrik Wilbek er ramt af 'sudden deafness'. Det er døvhed, som opstår pludseligt og ikke kan forklares, skriver Newsbreak.dks netlæge Anne-Margrete Hedengran
AF NETLÆGE ANNE-MARGRETE HEDENGRAN
Pludseligt at blive døv ville være slemt for alle.
Også for den tidligere landsholdstræner i Håndbold, Ulrik Wilbek. Med et job som borgmester, hvor kommunikation er en stor del af jobbet, må det være vildt frustrerende.
Og frustreret er lige hvad Ulrik Wilbek er. Det har Newsbreak.dk skrevet om tidligere i denne uge.
Ved 'sudden deafness' mister man hørelsen på ganske kort tid. Over få døgn. Som regel bliver man kun ramt på det ene øre, men det kan godt ramme begge. Samtidig kan man få tinnitus, som er ringen eller susen for øret. Man kan også blive svimmel.
Man ved ikke, hvad sudden deafness skyldes. Virus er en mulighed. Det ved man, fordi blodet indeholder tegn på, at man har haft en virus. Men det er ikke bevist.
Leder efter årsag
Ved sudden deafness leder lægerne efter en årsag.
Støj, traumer mod hovedet, visse typer medicin, blodpropper, borreliose og meningitis kan give døvhed. Og det tjekker man selvfølgelig.
Nogle mennesker får en knude i det isolerende væv, der ligger rundt om hørenerven (som plastikcoating på en elektrisk ledning). Det kan give samme symptomer og skal selvfølgelig undersøges.
I de allerfleste tilfælde finder man ingen årsag.
Mellem 500 og 1000 rammes
Hvert år får 500-1000 sudden deafness. Oftest folk på 50 – 60 år.
Hjertesyge og folk med for højt blodtryk eller sukkersyge har størst risiko for at få det. Også rygere. Så der kan være en sammenhæng. Den leder forskerne efter.
Der findes ingen behandling, hvis man ikke finder en årsag. Man har prøvet med binyrebarkhormon. Men det er ikke bevist, at det hjælper.
For omkring halvdelen går det over af sig selv. Jo yngre man er, jo bedre er chancen. Har man også tinnitus og svimmelhed er chancen mindre.
Kan ramme det sociale liv
Dårlig hørelse giver selvsagt problemer med kommunikation. Det kan ramme ens psyke og ens sociale liv.
Mange bliver tilbøjelige til at isolere sig, og nogle udvikler stress og angst. Det er ikke ualmindeligt, at blive mere irritabel.
Så der findes ingen behandling mod selve tilstanden. Men man kan afbøde nogle psykiske følger, når lægen, en selv og ens nærmeste er opmærksomme på dem.
