ANNONCE

Superstjerne i rørende hyldest af Kobe Bryant

31. januar 2020 21:45 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Den amerikanske musiker Lil Wayne har udgivet et nyt album med flere små hyldester til Kobe Bryant.

Superstjerne i rørende hyldest af Kobe Bryant
Når det kommer til sport og Lil Wayne, så er der to ting, som han elsker mere end alt andet. Yndlingsholdet Green Bay Packers fra NFL - og basketballspilleren Kobe Bryant. Foto: Jeff Hanisch-USA TODAY Sports - Scanpix

Den amerikanske stjernemusiker Lil Waynehar udsendt et nyt album. Der er såmænd ikke så meget nyt i, at en musiker sender et nyt album på gaden, men det nye album er fyldt med små hyldester til den afdøde NBA-legende Kobe Bryant, der tragisk døde i et helikopter styrt tidligere på ugen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Lil Waynes nye album hedder Funeral, men på sang nummer otte på albummet ‘Bing James’ er der en sekvens i sangen med 24 minutters stilhed. De to numre otte og 24 var de to numre, som Kobe Bryant bar i sin professionelle karriere.

Den amerikanske musiker er kendt som en stor basketball-fan, og særligt af den nu afdøde Kobe Bryant. For år tilbage skrev musikeren nemlig sangen ‘Kobe Bryant’, der var en hyldest til musikeren.

Og på det nye album kan man høre flere hyldester til Kobe Bryant, da der blandt andet bliver sagt ‘Black Mamba’ på sangen ‘Ball Hard’.

Som om det ikke var nok, så har albummet også 24 sange, men det var altså blot et tilfælde. Det fortalte Lil Wayne i et interview på den amerikanske TV-kanal FS1 i TV-programmet ‘Undisputed’, som bliver styret af Skip Bayless og Shannon Sharpe. Det skriver TMZ.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu