Surfer dræbt i hajangreb

16. september 2018 17:48 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

For første gang i 82 år har Massachusetts i USA oplevet et fatalt hajangreb, som vækker mindelser om "Dødens Gab". Samme slags haj kan være på vej mod danske farvande.

Del:

En ung mand, der lørdag eftermiddag blev angrebet af en haj ud for Cape Cod i Massachusetts, er død. Det oplyser politiet i den amerikanske delstat.

Den 26-årige mand surfede sammen med en kammerat ved Newcomb Hollow Beach, da angrebet fandt sted.

Det oplyser en lokal fisker, som befandt sig inde på stranden.

– Jeg var personen på stranden, der skreg “haj, haj”, siger øjenvidnet til lokale medier.

– Det var som taget ud af filmen “Jaws” (Dødens Gab, red.), tilføjer han.

Den berømte Steven Spielberg-film fra 1975 handler om en gigantisk hvid haj, der angriber strandgæster. Filmen blev optaget i Martha’s Vineyard, der ligger nær det sted, hvor lørdagens angreb skete.

Stranden lukket for badende

Det 26-årige offer blev bragt i land af redningsfolk og fragtet til et hospital, hvor han bukkede under for sine skader.

Stranden ved Cape Cod er blevet lukket i foreløbig 24 timer efter hændelsen.

Ifølge CNN er hajangrebet det første med dødelig udgang i mere end 80 år i Massachusetts på USA’s østkyst. Senest en person omkom i området efter et møde med en haj var i 1936.

For adskillige år siden blev en mand bidt af en stor hvid haj ved Cape Cod, men han overlevede angrebet.

Kan være på vej mod Danmark

Og som om historien ikke var slem nok i forvejen, så er der faktisk stor risiko for, at den store hvidhaj kan være på vej mod danske farvande.

Det bliver nok hverken i dag eller i morgen, men faktum er at hajen sagtens kan trives i danske farvande.

Den store hvidhaj er blot en af en flere store hajarter, der kan være på vej til landet. Det skriver dr.dk. Det skyldes blandt andet, at den globale opvarmning gør farvandene omkring Danmark lunere. Det får nemlig fiskearter til at indtage nye farvande.

– Vi ved fra andre fiskearter, at udsving i temperatur kan betyde, at fødedyrene svømmer andre steder hen. Og at hajerne vil flytte efter, fortæller Karsten Bjerrum Nielsen, der er biolog og afdelingsleder for formidling og udstilling på Kattegatcentret, til dr.dk.

I galleriet ovenfor artiklen har vi samlet 14 hajarter, vi allerede har i vores farvande – og tre, der kan være på vej.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu