ANNONCE

Suste forbi med 151 kilometer i timen

31. juli 2020 13:24 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Politiets fartkontrol stod klar på endnu en fokusstrækning i det sønderjyske.

Suste forbi med 151 kilometer i timen
Torsdag aften blev en bilist taget i at køre 150 kilometer i timen på en landevej. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Torsdag aften havde Syd- og Sønderjyllands Politi placeret en Atk-vogn på Tinglevvej ved Aabenraa.

En strækning som politiet har særligt fokus på.

Det skrev politikredsen på Twitter.

Suste forbi

Kontrollen viste sig at være en rigtig god idé, for der blev kørt meget stærkt på landevejsstrækningen.

39 bilister blev blitzet i kontrollen.

Otte af dem fik et klip i kørekortet.

En bilist oversteg dog de andre. Vedkommende drønede nemlig forbi Atk-vognen med 151 kilometer i timen.

På strækningen må man maksimalt køre 80 kilometer i timen.

Det kostede den fartglade bilist en betinget frakendelse af kørekortet.

31 fartdjævle nappet

Kontrollen på Tinglevvej kommer kun et døgn efter, at politikredsen har besøgt andre strækninger, hvor der bliver kørt for stærkt.

Esbjergvej i Vejen Kommune er udpeget som en ulykkesstrækning, som borgere i området er utrygge ved.

Derfor var en ATK-vogn fra Syd- og Sønderjyllands Politi på pletten onsdag aften.

Det førte til, at 31 bilister blev taget i at køre for stærkt.

Seks bilister får efter deres kørsel på strækningen et klip i kørekortet.

De højeste hastigheder, der blev målt på strækningen var 86 kilometer i timen. Det er langt over de 60 kilometer i timen, som er lovligt at køre på strækningen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu