Her er svaret: Derfor spiser hunde lort

22. juni 2016 09:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Mange hundeejere har oplevet, at deres hund har spist en lort. Vi har spurgt videnskaben for at finde ud, hvorfor hunde har klamme madvaner.

Video: Videnskab.dk.

En ung dame og hendes søde labrador deler en softice i sommersolen.

En mystisk lugt af lort omgiver den lille hyggestund – men det bliver i første omgang ignoreret af den is-hungrende hundeejer. Først for sent går det op for hende, at bæ-odeuren kommer bølgende fra hendes firbenede vens mund.

Det tænkte scenario rejser mange spørgsmål. Et af dem er: Hvorfor spiser hunde deres egen lort?

Af en eller anden grund stiller vores læser Søren Krabbe netop det spørgsmål til Spørg Videnskaben på Videnskab.dk.

Jeg er ikke lortemanden!

Dyrlæge Hans HenrikDietz har tidligere hjulpet med at opklare mysteriet om, hvorfor der ikke længere ligger hvide hundelorte på gader og stræder. Han må være en velstuderet og vidende herre, så ham ringer vi op.

»Jeg er ikke lortemanden!« udbryder Hans Henrik Dietz, Institutleder på Institut for Produktionsdyr og Heste ved Københavns Universitet.

»Jeg ved det simpelthen ikke. Men jeg ved, hvorfor hunde spiser kattelort. Det er, fordi katte generelt spiser foder med et meget højt proteinindhold – og hunde vil gerne have proteiner.«

»Dampende varm kattelort er åbenbart nam-nam for nogle hunde. Det smager åbenbart godt – eller også lugter det godt. Men hvorfor det er sådan, ved jeg ikke. Jeg er bare insitutleder. Jeg tror, du skal have fat i professoren. Han hedder Björn Forkman,« siger Hans Henrik Dietz til Videnskab.dk.

Hunde spiser også menneskelort

Det viser sig, at hunde ikke alene er interesseret i at smovse deres egne pøller.Björn Forkman, der er professor ved Københavns Universitets Institut for Produktionsdyr og Heste, har ganske rigtigt forsket i hunde. Og han ved også en ting eller to om deres hang til at hapse sig en bæ.

»Det sker rimelig tit, at hunde spiser hestelort, kattelort, kaninlort – ja endda menneskelort,« fortæller Björn Forkman til Videnskab.dk.

Hunde synes, at lort smager dejligt

Der er flere forklaringer på, hvorfor menneskets bedste ven har klamme spisevaner. Men den vigtigste årsag er meget enkel: Nogle hunde kan bare godt lide smagen af lort.

Kilde: Videnskab.dk

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu