ANNONCE

Svedig søndag: Se læserne egne forårsbilleder

22. februar 2021 09:05 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Se læsernes egne forårsbilleder i galleriet over artiklen

Søndag var en – for årstiden – varm dag.

Forårsfornemmelserne piplede, sammen med vintergækkerne, frem i det meste af landet.

Det har en del læsere valgt at dele med Newsbreak.dk – som deler videre ud af de smukke billeder.

Dem kan du se i galleriet over artiklen.

Og det lader til, det gode vejr fortsætter også mandag – og flere dage i løbet af ugen.

Det oplyser Martin Lindberg, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Tørt og med sol

Mandag kommer til at byde på tørt vejr med nogen eller en del sol. Og temperaturer de fleste steder mellem 9 og 14 grader.

– Det bliver varmest i Sønderjylland og på Fyn, siger Martin Lindberg.

Opholder man sig ved kyster med pålandsvind, bliver det dog lidt køligere.

– Vandet er kun 2-3 grader varmt, så her bliver temperaturerne mellem 5 og 8 grader, siger vagtchefen.

Vagtchefen vil ikke udelukke, at der kan sprænges eller tangeres en temperatur-rekord.

– I 1990 og 2019 nåede man 15,8 grader i februar, siger han.

Det er der altså mulighed for igen, med de varmegrader, der forventes i løbet af månedens sidste uge.

– Det er meget usædvanligt, der er så varmt, siger Martin Lindberg.

Han fortæller videre, at det er helt afgørende, hvor højtrykket ligger.

Er det over De Britiske Øer, så er det i den køligere ende. I disse dage er højtrykket over det sydøstlige Europa, hvilket altså kaster varmen og forårsfornemmelserne over Danmark.

Forskel: 35 grader

Søndag blev der målt 14,6 graders varme i Odense. Ni dage forinden var kviksølvet nede og ramme minus 21 i Odense.

Det giver altså en forskel på 35 grader på en god uge.

– Det havde vi ikke forventet, som Lindberg lakonisk udtrykker det.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu