Svend har mistet tilliden til politiet efter skræmmende oplevelse

24. oktober 2017 06:09 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Svends sag er nu blevet samlet op af folketingspolitikeren Peter Skaarup.

Svend Børge Hansen er buschauffør og har det ikke godt, når han er alene med få passagerer i sin bus. Han dytter ikke af biler, der holder i vejen for bussen, han er forsigtig på sit arbejde, og han er ganske sikker på, at han havde fået en god, gammeldags røvfuld i sommeren 2016, var det ikke fordi, en kollega dukkede op og afvæbnede en ellers ophidset situation mellem Svend og en anden mand.

Den oplevelse har sat sig i Svend, og den gør, at han i dag opfatter politiet anderledes, end han gjorde før 30. juni 2016.

– Jeg har altid haft respekt for politiet. Men den her oplevelse har sat et aftryk. Jeg er begyndt at stille spørgsmålstegn ved tingene, siger Svend Børge Hansen til Newsbreak.dk.

Svend spiller to roller i denne historie. Han er på den ene side – efter eget udsag – offer for et voldeligt overfald. Fordi det kun er hans udsagn, der gør, at han kan kaldes et offer for et voldeligt overfald, har han også en anden rolle; sammen med Fagforeningen 3F frygter Svend, at buschauffører ikke er omfattet af straffelovens § 119, hvilket de ellers mener, at buschauffører burde, og som den historiske sandhed fortæller, at de er.

Peter Skaarup har taget fat i sagen

Historien om, at Svend føler sig overfaldet, men at hans sag aldrig endte med at blive behandlet af en dommer, har nu nået et punkt, hvor formanden for retsudvalget, Peter Skaarup (DF) vil have sagen behandlet i Folketinget. ‘

– Bagatelgrænsen i sagen med Svend Børge Hansen harmonerer ikke med folketingets Respektpakke, der indeholder hårdere straffe for vold og chikane mod offentligt ansatte. Episoden, der gav blå mærker, er over stregen. Bagatelgrænsen er en individuel vurdering, men det er farlig kurs at se gennem fingre med “mindre forseelser”. Jeg synes, man skal overveje kraftigt, om bagatelgrænsen bør skrottes, siger Peter Skaarup til Fagbladet 3F. 

En dag i juni

Sagen, Peter Skaarup omtaler, er fra 30. juni 2016. Svend kørte (og kører den dag i dag) for selskabet Tide Bus. Han havde kørt rute 44 fra Billund til Esbjerg, og ved Rutebilstationen i Esbjerg holdt der en bil ulovligt parkeret der, hvor Svends bus skal holde.

– Der står indkørsel forbudt, men folk kører derind og sætter folk af. Jeg kunne ikke komme rundt og måtte sætte folk af ude på vejen, fortæller Svend Newsbreak.dk.

Han læssede passagererne af, ubekvemt væk fra et fortov, og forlod herefter bussen og gik over til den parkerede bil. Der sad ingen bag rattet, men manden, der ejer bilen, dukkede hurtigt op.

– Jeg skældte ham ud, siger Svend.

Manden svarede, at Svend ikke skulle blande sig og satte sig ind i sin bil. Svend sagde, at han havde taget et billede af mandens nummerplade, og ifølge Svend fik det manden til at gå amok.

– Han greb fat i mig, hårdt og brutalt. Jeg tror, han var klar til at slå mig, da min makker kom løbende og spurgte “hvad sker der?! Så kørte manden derfra i et vildt tempo, fortæller Svend.

Der var røvfuld i luften

Svend fortæller Newsbreak, at han er ganske sikker på, at han havde fået en røvfuld, var hans makker ikke dukket op. Han kontaktede politiet og talte med en vagthavende. Der blev sendt to betjente ud for at optage rapport og tale med Svend, og han fortæller til Newsbreak.dk, at han fra starten blev gjort det klart, at man hos politiet ville behandle sagen som en overtrædelse af § 119.

Straffelovens paragraf 119 er i offentligheden nok bedst kendt som “vold mod tjenestemand i funktion,” og den omfatter i udgangspunktet ikke kun politibetjente. Hvis man bestrider et offentligt erhverv, som eksempelvis buschauffør, og bliver man offer for et overfald, kan man godt være omfattet af § 119.

Newsbreak.dk har været i kontakt med Syd- og Sønderjyllands Politi om deres behandling af sagen. Her henviser man dog til Statsadvokaten, for sagen har været vidt omkring. I Svends øjne fordi, man hos Syd- og Sønderjyllands Politi ikke tager sagen alvorligt.

Rykkede for behandling

Han fortæller, at han måtte rykke politiet for at få svar på sagens udvikling, og at han efter seks uger først fik at vide, at der ingen sag var, og at politiet i øvrigt havde efterforsket den som en almindelig voldssag –  § 244 i straffeloven.

Fakta

Straffelovens paragraf 244

§ 244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Ifølge Svend blev den konklusion hos politiet sidenhen ændret til, at man havde efterforsket sagen som en overtrædelse af § 119, men efter at Svend har klaget, og at sagen er endt hos Statsadvokaten, er man her kommet frem til, at der ikke skal være en straffesag mod den bilist, Svend anklager for at have taget hårdt fat i ham.

Fakta

Straffelovens paragraf 119

§ 119. Den, som øver vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået mod den pågældende i dennes fritid.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af tjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling.

Stk. 3. Lægger nogen ellers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.

Kilde: Retsinformation.dk.

Statsadvokaten har, ifølge Fagbladet 3F, begrundet afslaget med, at der er modstridende forklaringer fra begge parter i sagen.

“Der er således modstridende forklaringer omkring selve handlingsforløbet, som gør det uklart i hvilket omfang, og hvor hårdt (sigtedes navn) tog fat i Dem. På baggrund
heraf er det min opfattelse, at det ikke under en straffesag vil kunne bevises, at han har udøvet et legemsangreb mod Dem omfattet af straffelovens § 119, stk. 1”, skriver statsadvokaten, ifølge Fagbladet 3F.

Tavshedspligt gør det svært at svare

Newsbreak.dk har talt med statsadvokat Jan Rechendorff, der gør det klart, at han ikke kan udtale sig specifikt om sagen, da han har tavshedspligt. 

Resultatet af, at Statsadvokaten så at sige har valgt at droppe sagen, betyder, at Fagbladet 3F – og Svend – mener, at buschauffører nu er jaget vildt, fordi de ikke er omfattet af § 119.

– Det er langt over grænsen, selv om politiet fastholder, at sagen er under en bagatelgrænse. Vedkommende skulle slet ikke have rørt chaufføren. Det skal en buschauffør, der passer sit arbejde, ikke være tvunget til at finde sig i. Chaufførjobbet er et udsat erhverv og det er stærkt kritisabelt, at ingen gider gøre noget, når man som Svend Børge Hansen udsættes for vold. Var en politibetjent blevet udsat for det samme, var angriberen blevet lagt i håndjern øjeblikkelig, sendt i grundlovsforhør og endt i en celle, siger Kim Poder, forhandlingssekretær i 3F’s Transportgruppe, til Fagbladet 3F. 

Svend har det på samme måde, da han taler med Newsbreak.dk.

– Jeg synes, at det lyder uhyggeligt, hvis buschauffører ikke er dækket ind. Hvad hvis en passager overfalder mig? Hvad hvis det rygtes, at det ikke koster noget at slå en buschauffør ned? Lyder det fra Svend.

Svend har ændret sig

Han blev ikke sygemeldt efter episoden, og det eneste spor, der findes efter det af ham omtalte overfald, der aldrig førte til en sag, var et stort blåt mærke på Svends ene arm. Men sagen har sat sig i Svend, der den dag i dag arbejder som buschauffør.

– Jeg har det ikke godt, når jeg er alene i bussen. Jeg dytter ikke af nogen, der holder i vejen for mig. Jeg er blevet mere forsigtig. Jeg er sikker på, at hvis min makker ikke var kommet, havde jeg fået nogen på hovedet, siger Svend til Newsbreak.dk.

Han er bange for, at han en dag bliver overfaldet, og at politiet efterfølgende ikke vil behandle sagen efter § 119. Det er det, hele sagen kredser om.

Når man gør en buschauffør fortræd

Hvor man hos Statsadvokaten ikke vil udtale sig om den specifikke sag, har man dog til Newsbreak.dk fortalt, at § 119 tidligere, gentagne gange, er blevet brugt i sager, hvor eksempelvis buschauffører og lignende ansatte er blevet overfaldet.

Jan Rechendorff henviser således til en sag fra 1937 og igen til en sag fra 2002, hvor henholdsvis en togfører ved en privatbane og vold mod en buschauffør ansat i et privat selskab blev forfulgt af politiet efter § 119. 

Han fortæller også, at en enkeltstående sag som Svends sag ikke kan danne præcedens for, hvordan man hos politiet efterforsker sager i fremtiden, og han understreger, at politiet i udgangspunktet kan og vil efterforske sager, hvor buschauffører bliver overfaldet på deres job, efter §119.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu