Betjent dræbt i vanvidsulykke

19. december 2018 06:22 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En betjent er død, og en anden er alvorligt kvæstet efter ulykke med patruljevogn tirsdag aften i Malmø.

En svensk politibetjent, som tirsdag aften kom alvorligt til skade, da en patruljevogn kørte galt i Malmø, er død af sine kvæstelser.

Det oplyser politiet i den sydsvenske by natten til onsdag på sin hjemmeside ifølge nyhedsbureauet TT.

– Jeg har med stor sorg modtaget beskeden om, at en kollega er død. Jeg ved, at dette var en meget værdsat medarbejder og ven. Mine tanker går til hans familie, venner og nærmeste kolleger, siger regionspolitichef, Carina Persson, på politiets hjemmeside.

Ulykken skete i forbindelse med en biljagt i den sydlige del af Malmø omkring klokke 20.30, da politivognen af uvisse årsager væltede.

Begge betjente kom alvorligt til skade og blev med ambulance bragt på hospitalet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu