ANNONCE

Svindelsag: Par kan få fængsel og millionbøde

18. maj 2020 20:25 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Et ægtepar risikerer en større straf for bedrag og svig.

Et ægtepar står til både fængsels- og bødestraf, hvis retten finder dem skyldig i en lang række sager.

Det skriver sn.dk.

Parret er tiltalt for 15 forhold, hvor de blandt andet skal have snydt skat, forfalsket lønsedler og bedraget banker.

Ægteparret er også tiltalt for at misbruge andre personers NemID for at optage lån for i alt 330.000 kroner.

Ifølge sn.dk har parret ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at betale pengene tilbage ” … hvorved banker led et tilsvarende formuetab”, står der i anklageskriftet.

Når manden har fået lånene udbetalt, skal han have overført dem til en fælleskonto. Kvinden er derfor også tiltalt for hæleri.

For at optage lånene, har parret også forfalsket lønsedler. Det har kastet en dokumentfalsk-tiltale af sig.

Derudover skal de to også have været kreative i et momsregnskab, hvor de skulle have indbetalt 490.000 kroner.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu