ANNONCE

Svindler tanker og vasker for 70.000 kroner

22. november 2019 15:34 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Et firma har fået misbrugt et benzinkort. Meget.

Vi er nok mange, der synes, at brændstofpriserne i Danmark ligger i den høje ende.

Men når en regning i omegnen af 70.000 kroner, brugt på netop brændstof og bilvaske, tikker ind, så vil de fleste nok – trods alt – råbe vagt i gevær.

Artiklen fortsætter under videoen

Det var Skive Folkeblad, der torsdag kunne berette om en lokal virksomhed, der havde fået misbrugt et tankkort.

Præcis hvornår kortet er forsvundet fra firmaet MS Sprøjtebeton, der holder til i Højslev, er ikke sådan lige til at sige. Firmaet har mange biler, der bliver vasket og tanket hele tiden.

I den forgangne weekend blev kortet så blev brugt i en grad, det blev nærmest rødglødende.

– Der blev for alvor tanket i weekenden, siger Nikolaj Tymm, administrerende direktør i MS Sprøjtebeton, til Newbreak.dk.

Hvordan kortet er mistet, vides ikke. Der har ikke været indbrud i virksomheden.

Aarhus – på en lørdag

Firmaet kører som udgangspunkt ikke i weekenderne, ligesom misbruget heller ikke skete i nærheden af firmaets medarbejder.

– Hvem har vasket bil en lørdag i Aarhus, spørger Nikolaj Tymm retorisk.

Nikolaj Tymm kontaktede derfor benzinselskabet samtidig med, at alle firmaets kort blev spærret.

Afslørende overvågning

Selskabet oplyser, at man på overvågning kan se både hvem, der tanker og registreringsnumre.

Det må det dog ikke oplyse til Nikolaj, der derfor melder det til politiet. Her ligger sagen så nu.

– Vi har noget at gå efter, har politikommissær Lars Mikkelsen fra Lokalpolitiet i Skive udtalt til Skive Folkeblad.

Den administrerende direktør er da også fortrøstningfuld.

– Men vi har ikke hørt noget endnu, siger han.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu