ANNONCE

Svindlere hærger: Dette må du aldrig deltage i

24. januar 2020 12:46 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Rema1000 advarer mod svindlere, der udgiver sig for at være supermarkedskæden.

Svindelmails, falske Facebook-annoncer og mærkelige SMS-beskeder er blot nogle af de måder, hvorpå svinderen forsøger at snyde intetanende danskere.

Artiklen forsætter under videoen.

En af de virksomheder, der senest bliver brugt i svindlen, er supermarkedskæden Rema1000, som har oplevet, at der pludselig har været falske mails og Facebook-annoncer med deres varemærke, som har skulle lokke intetanende danskere i en fælde.

Det bekræfter Jonas Schrøder, der er kommunikationschef hos Rema1000 i Danmark, overfor Newsbreak.dk.

– Det er noget, der generelt for branchen er et problem. Men det er noget, som vi har fokus på, lyder det fra Jonas Schrøder til Newsbreak.dk.

Derfor har Rema1000 også meldt sig til appen ‘Mit digitale selvforsvar’, som er udviklet af TrygFonden og Forbrugerrådet TÆNK. Appen holder dig opdateret om fup-mails i omløb, falske konkurrencer eller registrerede trusler fra virusser eller skadelig software – og det er blot en af de systemer, som Rema1000 bruger til at advare danskerne.

– Vi bruger den her app til at dele vores budskab. Vi prøver at komme ud med vores informationer, så igen bliver snydt. Derfor oplyser vi både på vores hjemmeside og Facebook, siger Jonas Schrøder, der fortæller, at virksomheden af og til oplever, at danskere ringere til kæden.

– Vi får nogle gange henvendelser om, at kunder har fået et eller andet, hvor de er i tvivl om, hvorvidt det er fra os, forklarer han.

Kommunikationschefen oplyser, at Rema1000 udelukkende kører konkurrencer fra deres egen hjemmeside.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu