ANNONCE

Sygeplejersker varsler strejke

22. april 2021 11:42 | Af: Morten Hermansen, redaktion@newsbreak.dk

Op mod 80.000 sygeplejesker strejker

Sygeplejersker varsler strejke
80.000 medlemmer varsler strejke. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Midt i en coronapandemi har sygeplejeskerne valgt at strejke som følge af et nej til OK21-resultatet.

– Sygeplejerskerne oplever ikke – og har ikke gjort det i årtier – at få den nødvendige, lønmæssige anerkendelse for deres kompetencer og det ansvar, de løfter hver dag. Den voksende utilfredshed kan få stor betydning for hele samfundet. Hvis vi ikke får taget et opgør med uligelønnen i Danmark, kan det blive endnu vanskeligere at rekruttere og fastholde medarbejdere i fag med lønefterslæb, og unge mennesker kan få en oplevelse af, at uddannelse ikke kan betale sig på vores område, siger DSR formand, Grete Christensen ifølge forbundets hjemmeside.

Konflikten kan gå i gang fra fredag den 21. maj og den vil gælde for 10 procent af medlemmerne, som er ansat i kommuner og regioner.

– Vi repræsenterer sygeplejerskerne, som samtidig er arbejdsgivernes medarbejdere. Jeg er sikker på at vi har en fælles interesse i at finde en løsning – af hensyn til at kunne fastholde sygeplejerskerne og naturligvis til gavn for det samlede sundhedsvæsen, siger formanden.

Hun håber, at det vil få arbejdsgiverne til forhandlingsbordet, så konflikten kan afværges.

Lønefterslæb

De traditionelt kvindedominerede fag har et stort lønefterslæb på mellem 15 og 20 procent. Og det skal løses politisk, mener Dansk Sygeplejeråd.

Sidste år gentog Institut for Menneskerettigheder, hvad Lønkommissionen af 2008 konkluderede, nemlig at lønefterslæbet ikke kan løses ved overenskomstforhandlinger.

I begyndelsen af 2021 lancerede fagforbundet kampagnen #Lønløftet, som skulle få Folketinget til at tage ansvaret for lønefterslæbet.

Opdateres…

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu