Spytkirtelkræft opstår, hvis man får kræftknuder i de tre store spytkirtler i begge sider af mundhulen, eller i de mange små spytkirtler i mundslimhinden, ganen, næse-bihuler, svælger eller struben. For bedst muligt at kunne blive behandlet skal man være opmærksom på symptomer på spytkirtelkræft, så man kan søge læge hurtigst muligt.
Kræft i spytkirtlerne er sjælden, og man ved ofte ikke, hvad kræftformen skyldes. Hvert år får omkring 60 danskere konstateret spytkirtelkræft.
Kræft der opdages tidligt er nemmere at bekæmpe, søg derfor læge, hvis du har følgende symptomer på spytkirtelkræft i mere end nogle dage:
– Vækst af kendt knude i spytkirtlen.
– Hævelse lige foran det ene øre.
– Hævelse under kæben i den ene side af ansigtet.
– Smerter og følelsesløshed.
– Hel eller delvis lammelse af den ene side af ansigtet.
Man får først diagnosen, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller. Der findes flere forskellige typer af spytkirtelkræft, og behandlingen vil derfor afhænge af typen, samt hvilket stadie man er i.
Behandling af spytkirtelkræft er oftest en operation, eller en kombination af en operation og strålebehandling. Behandlingen foregår på et af landets seks hoved-halsonkologiske centre.
90% af patienter med spytkirtelkræft bliver opereret, 40% bliver udelukkende opereret, 50% får supplerende strålebehandling og kun 1% får udelukkende strålebehandling.
Valget af behandling afhænger også af kræftknudens størrelse, placering og type. Samt om kræften har spredt sig, hvor aggressiv den er og patients alder og helbred.
Efter behandling må de fleste leve med bivirkninger. Bivirkningerne afhænger af behandlingen, og er oftest forbigående, men kan i sjældne tilfælde være varige.
Ørespytkirtlen: Er man blevet opereret for kræft i ørespytkirlen kan man opleve bivirkninger i form af lammelse af den ene del af ansigtet, nedsat følesans af øret eller at man sveder i operationsområdet, når man spiser.
Kæbespytkirtlen: Fjerner man denne spytkirtel kan man få problemer med en hængende mundvige og føleforstyrrelse, man kan også have svært ved at smage eller styre tungen, samt have problemer med at tale, tygge eller synke.
Der findes mange former for kræft og derfor er det ikke muligt at angive nogle helt eksakte symptomer, der dækker alle kræftformer bredt.
Vil du vide mere om symptomerne for de forskellige kræftformer, så gå ind under dem her:
Symptomer på Analkræft (endetarmsåbningen)
Binyremarvkræft
Bløddelssarkomer
Symptomer på brystkræft hos mænd
Symptomer på Bugspytkirtelkræft
Galdeblære- og galdegangskræft
Hodgkin lymfom
Hoved-halskræft
Symptomer på knoglemarvskræft (myelomatose)
Symptomer på Leukæmi (blodkræft)
Lymfekræft (Hodgkin og Non-Hodgkin lymfom)
Lymfekræft i huden (hudlymfom)
Læbekræft
Mavekræft (kræft i mavesækken)
Modermærkekræft
Mundhulekræft
Myelodysplastisk syndrom (MDS)
Nyrekræft
Næse- og bihulekræft
Symptomer på Prostatakræft – kræft i blærehalskirtlen
Skjoldbruskkirtelkræft
Kræft i svælget
Testikelkræft
Symptomer på Tyndtarmskræft (kræft i tolvfingertarmen)
Urinrørskræft
Kilde: Kræftens Bekæmpelse