Hjælp dig selv: Sådan opdager du de vigtigste symptomer på stress

24. november 2017 06:00 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Der findes mange symptomer på stress, og hvis man lærer at genkende de vigtigste symptomer på stress, står man stærkere i livet.

Stress er ikke bare stress, og ikke al stress er skadeligt, men derfor er det stadig vigtigt at kunne genkende symptomer på stress i god tid. Man kunne ellers let komme til at tro, at stress er skadeligt, når man læser om stress. Det er et emne, der optager mange, og det er et emne, der bliver skrevet og ment en hel del om.

Det er også vigtigt at understrege, at det, at opdage stresss, bør være noget, vi danskere fokuserer mere på i vores hverdag. Du kan læse om symptomer på stress i galleriet til denne artikel, eller ved at læse artiklen. Bare du er klar over, at du ikke er alene, hvis du føler dig stresset. Det er helt normalt. Men hvis du har følt dig stresset over en længere periode, bør du forholde dig til, hvad det er, der stresser dig.

Ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø, der er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, kan man dele stress op i to typer; kortvarig og langvarig. Den kortvarige stress er i den henseende gavnlig for dig, fordi den skærper dine sanser.

Så handles der

Den kortvarige stress giver dig mulighed for at handle hurtigt, blandt andet fordi, produktionen af adrenalin i din krop stiger. Du behøver derfor ikke holde øje med symptomer på stress, så længe den er kortvarig. Men bliver du ramt af langvarig stress, er det en anden historie.

Den kortvarige stress kan blive udløst af vidt forskellige faktorer. Ifølge Sundhed.dk kan alle mennesker få kortvarig stress, og i sådanne situationer giver kroppen os mulighed for at yde vores allerbedste.

Frygt ikke kortvarig stress

Jesper Kristiansen, seniorforsker ved Det Nationale Center for Arbejdsmiljø, fortæller til Newsbreak.dk, at man ikke skal være bange for, at kortvarig “dagligdags” stress går ud over helbreddet. Dagligdags stress er ikke voldsom, fordi den ikke udspringer af  eksempelvis sygdom hos nærtstående personer, ulykker, traumatiserende hændelser, og den slags.

– Mange opfatter stress som en sygdom, man skal undgå. Men det er noget, man oplever jævnligt i belastende og udfordrende situationer. Oplevelsen af at være stresset er ubehagelig, men det er forbigående, og så ophører stressen uden at sætte sig alvorlige spor, fortæller Jesper Kristiansen til Newsbreak.dk.

Den kortvarige stress vil ofte dukke op, når man står foran en vigtig eksamen eller en vigtig deadline i ens arbejdsliv. På den måde skal man altså ikke tænke over at holde øje med symptomer på stress, hvis der er tale om den kortvarige type. Ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø kan kortvarig stress opstå, hvis begivenheder føles udfordrende, eller hvis der sker noget uforudset, eller man mangler kontrol med en given situation.

Det uforudsete kan være, at serveren på jobbet går ned på det helt forkerte tidspunkt, eller at ens fly eller tog er forsinket på et tidspunkt, hvor det sidste i verden, man har brug for, er at være forsinket, fordi man i forvejen prøver at nå en deadline, der virker til at være lige om hjørnet.

Når det går over igen

Kortvarig stress forsvinder, når faren driver over, så at sige; man når sit mål, toget kører til tiden, eller man afleverer sin opgave. Man behøver ikke holde øje med symptomer på stress af den type, for det går væk igen af sig selv.

“Kortvarig stress kan sammenlignes med det, der sker, når gazellen flygter fra en løve. En stressreaktion sætter begge dyr i stand til at reagere hurtigt: Gazellen skal væk, og løven skal have sin mad. Hjertet slår hurtigere, og begge dyr er i alarmberedskab. Den samme biologiske reaktion sker i os mennesker, når vi pludselig befinder os i en udfordrende situation,” skriver Videncenter for Arbejdsmiljø.

Den kortvarige stress er altså noget, alle vi danskere kommer til at stå over for på et eller andet tidspunkt i løbet af et helt normalt liv. Det bliver først problematisk, hvis løven ikke forsvinder igen; hvis de begivenheder, der stresser os, bliver ved med at gøre livet svært for os.

Da er det vigtigt at holde øje med symptomer på stress. Hvis ikke det sker, risikerer man at blive ramt af langvarig stress, der kan at have helt andre alvorlige  konsekvenser for os.

– Hvis man er usikker på ens jobforhold og ikke ved, om man er købt eller solgt, og det foregår over lang tid; er det en uholdbar situation. Man mangler kontrol over sin livssituation og føler, at alt for meget står på spil. Det er sådan en situation med langvarig stress, hvor man risikerer at gå ned med flaget og blive sygemeldt med stress, siger Jesper Kristiansen.

Stress er ikke en sygdom

Det er her vigtigt at understrege, at stress ikke er en sygdom i sig selv. Langvarig stress kan imidlertid føre til, at man bliver ramt af en række sygdomme, eksempelvis psykiske lidelser som angst eller depression.

Jesper Kristiansen fortæller, at et vigtigt forskningsspørgsmål på området er, om stress kan føre til hjertekarsygdom. Men hjertekarsygdom kan opstå af mange grunde og er som regel lang tid om at udvikle sig. Helt grundlæggende er det derfor svært at sige, om folk  har fået eksempelvis hjertesygdom på grund af stress eller af andre grunde. Du kan altså ikke se, om et menneske har fået en hjertesygdom på grund af stress.

Lider du af langvarig stress?

Ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø kan langvarig stress give flere forskellige symptomer. Evnen til at huske bliver påvirket, eller at lysten til sex daler, eller at ens immunforsvar bliver svækket, alle er de symptomer på stress.

Fakta

Symptomer på stress

 

Hvor kortvarig stress går over, bliver langvarig stress hængende, og det er ikke godt for hverken krop eller sind. Har du flere af disse symptomer, og har du haft dem over længere tid, er der en risiko for, at du er ramt af langvarig stress:

Fysiske tegn på stress:

  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Indre uro
  • Mavesmerter
  • Appetitløshed
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge

Psykiske tegn på stress:

  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Nedsat humør

Adfærdsmæssige tegn på stress:

  • Søvnproblemer
  • Mangel på engagement
  • Aggressivitet
  • Irritabilitet
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol
  • Øget sygefravær

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Stressklinikken på Arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød sygehus –Arbejdsmiljøviden.dk

Problemerne opstår, fordi det, der stresser os, ikke forsvinder. Derfor fortsætter kroppen med at være i alarmberedskab, og er den det, er det svært at mærke, om man sover nok og spiser nok. Derfor er det vigtigt at opdage stress.

En risikofaktor

Sundhedsstyrelsen skriver, at stress i sig selv ikke er en sygdom, men det er en risikofaktor for sygdom. Nyere undersøgelser (Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012-2020) af danskernes arbejdsmiljø har vist, at omkring 15% af 27.000 respondenter føler sig stressede ofte eller hele tiden. I undersøgelsen blev de spurgt om, hvor ofte de har følt sig stresset de sidste to uger.

Det er især læger, kasseassistenter og socialrådgivere, der føler sig stressede, og blandt de adspurgte var det i høj grad arbejdet, der gjorde, at de følte sig stressede. Kun 4,9% af de adspurgte angav privatlivet som den vigtigste kilde til stress, mens 54,4% af de adspurgte angav arbejdet som den eneste kilde til, at de var stressede.

Det er ikke positivt at være stresset

Jesper Kristiansen fortæller, at NFA’s spørgeskemaundersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012-2020’ , som de foretager hvert andet år, ikke på forhånd fortæller deltagerne, hvad der menes med stress. Det er derfor folks egen opfattelse af, hvad stress er, som de tænker på, når de svarer. Mange forbinder travlhed med stress, og  i den henseende kan det være svært at sige specifikt, hvilken slags stress som op mod 15% af adspurgte havde følt, om det er travlhed eller alvorlig langvarig stress.

– Men der er ingen, der opfatter det som noget positivt at være stresset, og det er ikke positivt, at der er 15%, der svarer det (at de har følt sig stressede ofte eller hele tiden, red.), siger Jesper Kristiansen.

Svært at diskutere

Via forskningen på området kan Jesper Kristiansen se, at langvarig stress er problem, vi bør forholde os til som samfund. Men det kan være svært at råbe vagt i gevær, fordi det er svært at dokumentere, hvad præcist hvad stress gør ved os og hvilke konsekvenser det har for den enkelte og for samfundsøkonomien :

– Stress kan udvikle sig til mentale helbredsproblemer, som for eksempel angst og depression. Er man stresset over længere tid og opdager, at man ikke kan klare sin hverdag, så har man behov for hjælp. Så stopper mange med at arbejde i en periode og kommer så gradvist tilbage på jobbet. Men der er desværre ikke præcise tal for, hvor mange der henvender sig til deres læge eller andre behandlere på grund af stress, siger Jesper Kristiansen.

Hvordan skal vi håndtere langvarig stress?

Videncenter for Arbejdsmiljø skriver, at en af de ting, man kan gøre for at håndtere stress, handler om hvilke forventninger man har til at kunne løse de opgaver, man har foran sig.

Det betyder, at man skal sikre sig, at man har samme forventninger til ens arbejdsopgaver som ens leder har det. Samtidig skal man også kunne tro på, at det hele nok skal gå. Hvis man hele tiden går og tvivler på, at arbejdsopgaverne bliver løst til tiden, eller om chefen er tilfreds med det, man laver, så fylder man hovedet op med negative forventninger. Med andre ord kan man hjælpe sig selv, og opdage stress, hvis man er opmærksom på, at tingene går, som man synes, at de skal, der man arbejder.

Få ikke stress

Noget andet, man som enkeltperson kan gøre er både at holde øje med, om man har et eller flere symptomer på stress, og at sørge for, at man ikke får det. Ifølge Videncenter for Arbejdsmiljø kommer man der langt ved at få nok søvn og hvile og ved at være fysisk aktiv. Er kroppen og sindet sundt, har man større chancer for ikke at blive overmandet af stress.

Fakta

10 tips til at håndtere stress

  1. Overblik: Start dagen med at få et overblik over hvad du skal nå og vær realistisk. Har du et realistisk indtryk af din tid og dine opgaver, vil du letter kunne justere dine forventninger til, hvad du kan nå.
  2. Prioritering: Det øger din effektivitet og dæmper stressniveauet, hvis du er i stand til at prioritere og derefter fokusere på og nå den valgte opgave. Er du i tvivl på arbejdet, kan du altid spørge din chef, hvad der skal prioriteres højest.
  3. Planlægning: Planlæg de prioriterede opgaver og følg din plan. De mest krævende opgaver bør lægges på det tidspunkt af dagen, hvor du arbejder bedst. Vær realistisk og sørg for, at der er tid til uforudsete opgaver igennem dagen. En god regel er kun at planlægge 60% af dagen, så der er plads til de ting, der kommer ind fra siden.
  4. Afrund dagen: Slut dagen af med at bruge 10-15 minutter på at planlægge morgendagens opgaver. Tager du arbejdsopgaver med hjem, gælder det om at være realistisk. Intet er så stressende som de opgaver, du tager med hjem og alligevel ikke får kigget på.
  5. Gør én ting ad gangen: Færdiggør en opgave inden du starter på en ny. Gem kun nødvendig information og papirer, resten skal smides ud.
  6. Pauser: Det er vigtigt at tage nogle korte pauser for at få ladet op. Det kan være at hente en kop te eller kaffe eller snakke kort med en kollega.
  7. Sund livstil: Brug kroppen, når du har mulighed for det, tag for eksempel trapperne i stedet for elevatoren. Motion er vigtigt når man er stresset, da reaktionen på en stresset situation som forhøjet puls eller blodtryk begrænses. Når du dyrker motionen forbrænder du også de stresshormoner, som har ophobet sig gennem en hektisk dag.
  8. Vejrtrækning: Dybe vejrtrækninger virker afstressende. Lige før du skal i gang med en opgave, kan du med fordel trække vejret dybt ned i maven 10 gange.
  9. Kommunikation: Kommunikér klart med dine opgivelser, uanset om det er kollegaer, din chef, venner eller familie. Det reducere følelser af stress at tale med andre om det. En uoverskuelig opgave bliver ofte mere overskuelig, når man har talt den igennem med andre. Vær ikke bange for at bede om hjælp, hvis du har brug for det.
  10. Arbejdsliv og privatliv: Hvis du er stresset så sørg for at adskille de to. Forsøg at fokusere på arbejde, når du er på arbejde og på din familie, venner eller hobbyer, når du har fri. Skab et overblik over, hvad du gerne vil nå i din fritid og vær realistisk både med tid og økonomi. For mange er økonomien nemlig også en stressfaktor.

Kilde: Psykiatri Fonden

Spørger man Jesper Kristiansen, om stress er et decideret problem for vores samfund, svarer han: 

– Hvis man bliver ramt af en depression og ender med at blive skubbet helt ud af arbejdsmarkedet, er det klart et samfundsproblem. Grundlæggende skal man huske, at langvarig stress, hele tiden at føle sig overvældet af opgaver eller af andre problemer, ikke føle sig helt tryg, ikke kan slappe af, er meget belastende for krop og sind, siger Jesper Kristiansen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu