Bygning evakueret: Syre flyder hos Postnord

26. juni 2019 09:24 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Der er gået hul på en dunk med ætsende syre.

Klokken 07.53 lød alarmen hos Brand & Redning MidtVest.

Meldingen var ‘større forurening-kemikalieudslip’.

Udslippet er sket hos Postnord i Herning.

– Der er gået hul i en dunk med ætsende syre, fortæller Simon Skelkjær, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Det betyder, at bygningen lige nu er lukket af.

Indsatslederen hos Brand & Redning MidtVest har meddelt politikredsen, der ikke selv er til stede, at det drejer sig om cirka to liter.

– Så de har iført sig dragter, siger vagtchefen.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu