ANNONCE

Knald eller fald til 18 milliarder

18. februar 2021 17:56 | Af: Claus Jessen, cj@newsbreak.dk

Nasa vil torsdag lande en rover på Mars, der skal undersøge, om der har været liv på planeten

Teknik for mindst 18 milliarder danske kroner risikerer i værste fald at eksplodere med et kæmpebrag, når Nasa-robotten Perseverance  skal lande på Mars torsdag aften.

Det er hamrende svært at lande på planeten på grund af hårde vinde og en langt tyndere atmosfære end den, der ligger rundt om Jorden.

Computerstyrede raketmotorer med letantændeligt brændstof kan eksplodere, når de bliver aktiveret under nedstigningen.

Der er derfor al mulig grund til, at medarbejderne  hos den amerikanske rumfartsadministration (Nasa) begynder at bide negle under landingen.

Lige inden klokken 22 skal Nasa-rumkøretøjet Perseverance nemlig endelig lande på Mars, efter at have tilbagelagt seks måneder og næsten 500 millioner kilometer på sin rejse imod planeten.

Den ubemandede mission skal via rumkøretøjet blandt andet undersøge, om der har været liv på planeten.

Men inden det sker, skal køretøjet – der også betegnes som en rover eller robot – først landes på planetens overflade i det store krater Jezero.

Det er ikke nemt

En landing, der ikke er nem. Den betegnes som “de syv minutters rædsel”, fortæller Anja Cetti Andersen, der er professor og astrofysiker ved Niels Bohr Instituttet.

– Det er fordi, man bare sidder og venter. Det tager signalet syv minutter at nå ned til jorden, så vi ved først, om det er gået godt, når det er sket. Det vil blive filmet, men det ser vi først, når vi modtager signalet, siger hun.

Køretøjet skal bremses ned fra omkring 20.000 kilometer i timen til almindelig ganghastighed ved overfladen af Mars.

Undervejs daler det gennem Mars’ tynde atmosfære ved hjælp af en faldskærm, inden bremseraketter får den helt ned i fart.

Fakta

Umuligt at leve på Mars

Roveren skal efter planen lande klokken 21:55 i Jezero-krateret i en udtørret flodbund. Forskerne mener, at man her har den største chance for at finde spor efter liv på Mars. Livet på jorden opstod nemlig også i lave områder med vand.

Robotten skal ikke kun lede efter tegn på liv. Et af forsøgene går ud på at producere ilt ud fra CO2, som er i Mars atmosfære.

For øjeblikket kan mennesket ikke leve på Mars på grund af den manglende ilt. Der er også andre udfordringer – nemlig manglen på drikkevand og stråling – som kan gøre det svært at bosætte sige på Mars.

Der har været flere tidligere missioner til Mars. Den første mission fandt sted i 1997. I 2012 landede Curiosity på Mars. Den kører stadig rundt og samler informationer ind. Takket være Curiosity har forskerne fundet ud af, at der er de rette grundstoffer på planeten til, at der kan leve mikrober.

Kun omkring 40 procent af alle missioner sendt til Mars af nogen rumorganisation har været succesfuld ifølge Nasa.

Risiko for at det går galt

Der er en risiko for, at landingen går galt. Men fordi Nasa lykkedes i 2011 med Mars-roveren Curiosity, tror Anja Cetti Andersen også, at det lykkes denne gang.

– Vi kan være rimelig sikre på, at den lander på Mars. Spørgsmålet er, om den lander så kontrolleret, at den også kan køre, når den er landet. Det er det spændende.

– Det ene er, om faldskærmen folder sig ud, og Mars’ atmosfære er kun en tiendedel af jordens atmosfære. Det betyder, at en faldskærm ikke er lige så effektiv til at bremse, siger hun.

Det helt store mål for Nasa er at sende et menneske til Mars, men det kræver, at man er sikker på, at astronauten kan lande blødt, fortæller Anja Cetti Andersen.

– Jeg har i de sidste 25 år sagt: “Det sker inden for 25 år”. Men jeg tror nu, det bliver inden for de næste 25 år. Vi har teknologien til, at det kan lade sig gøre, siger hun.

Spækket med kameraer

Roveren, der blandt andet er udstyret med 19 kameraer og 2 mikrofoner, er den femte Mars-robot, som Nasa sender til planeten.

Jezero-krateret, hvor den skal lande, antages at have været dækket med vand og er derfor et godt sted at lede efter liv.

Danmark er også repræsenteret på missionen. Et af de 19 kameraer er nemlig udviklet af danske DTU Space.

Kameraet kan eksempelvis analysere klippeformationer og sten, fortæller John Leif Jørgensen.

Han er professor og afdelingsleder på DTU Space og står i spidsen for DTU’s bidrag til missionen. Han fortæller, at “hvis alt går godt, og den lander, er det utroligt stort for Danmark”.

– Jeg kommer helt sikkert til at bide negle, for der er så mange ting i landingen, der kan gå galt, siger han.

Se flere fotos i galleriet over artiklen

Fakta

Planeten Mars

Mars er den fjerde planet i Solsystemet – talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden. Som Jorden har Mars en atmosfære, om end denne er ganske tynd og næsten udelukkende består af kuldioxid. Mars kaldes også “den røde planet” på grund af sin karakteristiske farve.

Mars og Jorden roterer næsten lige hurtigt, så på Mars oplever man et “mars-døgn” (soldøgn eller kun “sol”), der er godt 39 ½ minutter længere end et jorddøgn.
Man har tidligere forestillet sig Mars som hjemstedet for højerestående civilisationer af “marsboere” eller “små grønne marsmænd”, men i dag er det ikke bevist, at Mars har nogen som helst livsformer.

Dog har man nu sikre tegn på at der er vand på Mars, da NASA har konstateret, at der flyder saltvand ned ad skråninger,[3] og meget tyder på, at Mars engang i en fjern fortid har været omtrent lige så fugtig, som Jorden er det i dag, og sikkert med en anden atmosfæresammensætning end i dag — og i så fald er det tænkeligt, at der både dengang har været livsformer, og også at der er livsformer på Mars nu.

Kilde: Wikipedia

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu