ANNONCE

Syv vigtige råd: Sådan vælger du det bedste

18. august 2020 07:09 | Af: Newsbreak.dk

Her får du en guide til at vælge det bedste stofmundbind.

Citathistorie: Videnskab.dk.

Mundbind og masker er blevet en del af en ny corona-virkelighed i Danmark.

Kirurgiske engangsmundbind er stadig at foretrække, men man kan til nøds bruge stofmundbind, lyder den nyeste vejledning fra Sundhedsstyrelsen, der ellers har været tilbageholdende med at anbefale stofmundbind.

Stofmundbind kan både købes i butikker og laves selv, men uanset om du køber eller syr selv, hvordan vælger du så det rigtige?

Jo flere lag, der er i masken, des bedre er masken til at fange og filtrere partiklerne, du indånder og udånder.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Sundhedsstyrelsen herhjemme og flere andre udenlandske sundhedsmyndighederne anbefaler tre lag til stofmundbind.

– Minimum tre lag er godt. Fire og fem kan man også godt bruge. Det handler om balance, så længe man ikke har problemer med vejrtrækningen, fortæller Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet, til Videnskab.dk.

Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen lyder på, at det inderste lag bør “være fugtabsorberende og føles behageligt mod ansigtet. Det er en god ide at vælge lyst materiale, så du kan se, om det er snavset.”

WHO anbefaler, at man bruger tætvævet bomuld, som inderste lag, og det bakkes generelt op af forskningen på området.

Hvis du har et stofmundbind af tre lag, vil det andet eller midterste lag fungere som en slags ekstra filter. Det andet lag kan enten være syet ind i masken, eller det kan være et filter, man selv skifter ud, hvis din maske er designet til det.

I galleriet ovenfor kan du se syv ting, du bør være opmærksom på i forhold til stofmundbind.

Skal både absorbere og afvise

Mens det inderste lag bør være fugtabsorberende, så det suger partiklerne fra dit åndedræt til sig, bør det yderste lag omvendt være fugtafvisende, så din maske ikke suger alle partiklerne i luften til sig.

– Yderste materiale skal være vandafvisende. Her er et syntetisk materiale som polyester oplagt, bekræfter Karen Marie Hasling, der er tekstilingeniør og adjunkt ved Designskolen Kolding.

WHO anbefaler, at det yderste lag kan være lavet af polyester eller en blanding af polyester og et andet materiale.

Sidste ting, du skal være opmærksom på, er pasformen på masken.

Faktisk kan utæthed omkring masken gøre en maske op til 50 procent mindre effektiv, påpeger en forskergruppe fra Center for Nanoscale Materials i deres studie i American Chemical Society Nano.

En maske med god pasform dækker din næse og dine kinder helt tæt.

Hvis du selv vil sy en maske, skal du være opmærksom på, at den gerne må have noget volumen eller ekstra tykkelse på siderne, så den sidder tættere. Det kan man også gøre på andre måder. Her er det vigtigste, at man ikke ender med en ‘flad’ rektangel, men forsøger at skabe et hulrum, forklarer Karen Marie Hasling.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu