Syvårig efterlyst: Nu er hun kommet hjem igen

21. oktober 2018 19:30 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet efterlyste en syvårig pige

Syvårig efterlyst: Nu er hun kommet hjem igen
Pigen er fundet i god behold. Arkivfoto

Opdatering 20.01: Politiet oplyser nu, at den syvårige pige er kommet hjem i god behold. Newsbreak.dk sletter derfor navn og billede. 

Original artikel:

Politiet oplyser, at en syvårig pige er forsvundet. Hun er sidst set omkring klokken 17, og klokken 19.25 oplyser politiet så, at pigen er væk.

Hun blev sidst set kørende på cykel ad Møllegade i Herning. Hun cyklede i sydlig retning på en lyserød og lilla børnecykel, der er lidt for stor til hende.

Cyklen har hvid skrift på stellet og en sort kurv foran.

På Twitter beskriver politiet pigen sådan:

Syv år, spinkel af bygning, cirka 130 centimeter høj, tamilsk af udseende – brun i huden. Hun har sort hår, bærer briller og er formentlig iført lyserødt tøj.

“Kig gerne i udhuse, haver med videre”, lyder bønnen fra Midt- og Vestjyllands Politi, der kan kontaktes på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu