Udbredt misforståelse: Tæger og flåter er vidt forskellige – og kun den ene er farlig

14. juni 2018 12:54 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

En tæge er på ingen måde det samme som en flåt.

Er det en tæge eller en flåt?

Det er et tilbagevendende spørgsmål, når et lille dyr har bidt sig fast i huden på mennesker eller kæledyr. Det er en udbredt misforståelse, at det er to dyr, der er i familie med hinanden, eller at en flåt er det samme som en tæge. I virkeligheden er det to meget forskellige dyr, og kun det ene af dem suger blod fra mennesker og dyr.

I Danmark er det kun flåter, der sætter sig fast i længere tid og suger blod fra dyr  – heriblandt mennesker. Så hvis du finder et lille dyr, der har hovedet begravet i din hud og har sat sig godt fast, kan du være helt sikker på, at det er en flåt.

Den udbredte sammenblanding af de to små dyr er formentlig opstået på grund af et sprogligt sammenfald.

– Misforståelsen er opstået, fordi en flåt på engelsk hedder ‘tick’, og det lyder lidt som tæge. Men tæger er altså insekter – modsat flåter, har biolog Anders Kofoed forklaret til Tv2.

Den letteste måde at kende forskel på en flåt og en tæge er ved at tælle benene. Flåter har otte ben, mens tæger har seks ben.

Flåt

Flåter er altså ikke insekter. De er mider, og er i familie med edderkopper. Der findes flere forskellige arter af flåter i Danmark. Den mest kendte er skovflåten, som også er den eneste, der kan finde på at bide sig fast på mennesker.

Hvis man bliver ramt af flåtbid, kan man risikere at blive inficeret med bakterier, der kan udløse alvorlig sygdomme. Den mest udbredte er borreliose, der udløse af borrelia-bakterien, som skovflåter kan samle op, når de suger blod fra mus.

Tæge

Tæger er en del af insektfamilien. Der findes omkring 500 tægearter i Danmark. De fleste tæger lever af plantesaft, men der findes også blodsugende tæger. I Danmark er den eneste blodsugende tægeart væggelus, som kan være et ubehageligt bekendtskab i soveværelset, men er ufarlig.

Andre steder i verden, findes der blodsugende tægearter, der ligesom skovflåten kan overføre sygdomme fra dyr til mennesker.

Fakta

Sådan fjerner man en skovflåt

Opdager du en flåt på din krop, skal den fjernes med det samme:

  1. Brug neglene, en finspidset pincet eller en speciel flåttang (fås på apoteket) til af gribe fat om flåten.
  2. Anbring neglene/pincetten så tæt ved huden som muligt. Tag fat i flåten og drej langsomt pincetten rundt et antal gange, indtil flåten slipper taget. Hvis munddelen bliver siddende, fjernes de i næste omgang. Kan man ikke få munddelen ud, gør det ikke så meget, men det kan dog give risiko for kløe og infektion. Det er vigtigt, at få fjernet selve flåten, så eventuelle bakterier forhindres i at vandre over i bidsåret.
  3. Vask bidstedet med vand og sæbe

Kilde: Miljøstyrelsen

Fakta

Sådan forebygger man borrelia-infektion

  • Den vigtigste forebyggelse er helt at undgå flåtbid, ved at forhindre at flåten kommer i kontakt med huden.
  • Når man færdes i områder med mange flåter, bør man derfor tage tøj og sko på, der dækker huden, særligt omkring fødder og ben, dvs. lange bukser, strømper og støvler. Tøj i lyse farver gør det desuden lettere at se og dermed fjerne eventuelle flåter på tøjet.
  • Brug af myggebalsam, der indeholder hydroxyethyl isobutyl piperidine carboxylate også kaldet Icaridin/picaridine/KBR 3023, har i et laboratoriestudie vist at kunne reducere bid med skovflåt med cirka 80 %. Effekten er alene undersøgt i laboratoriet og ikke på aktive individer, men tilsvarende effekt er fundet ved anvendelse af disse produkter på hunde.
  • Flåter sætter sig typisk fast i varme og fugtige hudområder på huden, som fx i knæhaser, armhuler, området omkring lyskeregionen og navlen. Få gerne en anden person til at tjekke de steder på kroppen, hvor det er svært selv at se ordentligt efter, fx på ryggen og i hovedbunden.
  • Hos børn skal man være opmærksom på, at flåter ofte kan sidde i hårbunden, særligt bag ørerne.
  • Hvis en flåt har bidt sig fast, skal den fjernes hurtigst muligt. Inden for et døgn er risikoen for smitte med Borrelia næsten lig nul. Har flåten siddet længere, er der en lille risiko for smitte, men man vil normalt ikke behandle med antibiotika med mindre der optræder tegn på Borrelia infektion.
  • Der findes aktuelt ingen godkendte vacciner imod borreliose.

Kilde: Statens Serum Institut

Fakta

Borrelia

  • Infektion med Borrelia kan give forskellige symptomer. Den tidlige infektion, første stadie, viser sig inden for uger efter smitte med et karakteristisk rødt velafgrænset hududslæt omkring bidstedet, der spreder sig
  • I andet stadie kan infektionen sprede sig fra bidstedet til andre organer, som fx hjernen (neuroborreliose). Symptomerne på neuroborreliose viser sig typisk som hovedpine og nakke/rygstivhed og udstrålende nervesmerter eller muskellammelser, typisk i ansigtet.Der findes også andre mere sjældne og langvarige sygdomsforløb af andet stadium af borreliose som fx ledbetændelse og karakteristiske hududslæt.
  • Borrelia-infektion overføres kun med flåtbid og smitter ikke mellem mennesker.
  • Infektionsrisikoen er meget lille indenfor 24 timer efter de har sat sig fast.

Kilde: Statens Serum Institut

Kilder: Københavns UniversitetDenstoredanske.dkSøndagsavisen, MiljøstyrelsenWebapoteket

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu