ANNONCE

Tændt cigaret koster kvinde livet

13. april 2021 11:09 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet har fundet årsagen til en brand, der kostede en kvinde livet

Tændt cigaret koster kvinde livet
Kvinden blev erklæret død på stedet. Foto: Øxenholt Foto.

Det var en efterladt cigaret der startede den brand, der slog en kvinde ihjel i Tønder i sidste uge. Det skriver Jv.dk. 

– Efter en obduktion kan man konstatere, at der ikke er foregået noget kriminelt. Brandårsagen skyldes rygning, siger Syd- og Sønderjyllands politikommissær, Thomas Berg, til Jv.dk.

Newsbreak.dk har tidligere skrevet, at branden brød ud i kvindens hjem på Skibbrogade i Tønder fredag den 9. april.

Kvinden blev reddet ud af bygningen af brandvæsnet, der forgæves ydede førstehjælp. Hun blev erklæret død på stedet af en læge.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu