ANNONCE

Tæt løb i vigtig stat

4. november 2020 03:22 | Af: Ritzau Fokus

Med over otte ud af ti stemmer talt op i Florida fører USA's præsident, Donald Trump, snævert.

Svingstaten Florida er natten til onsdag endnu engang et tæt løb ved et amerikansk præsidentvalg.

Ifølge radiostationen NPR’s opgørelse over de optalte stemmer fører præsident Donald Trump med et par procentpoint, efter at omkring 88 procent af det forventede antal stemmer er optalt.

En del af forklaringen på Trumps føring i Florida kan være, at Joe Biden har haft svært ved at hente lige så mange stemmer som demokraternes kandidat i 2016, Hillary Clinton, i den sydlige del af staten omkring storbyen Miami.

I amtet Miami-Dade vandt Clinton med 64 procent af stemmerne mod 34 procent til Donald Trump.

Med cirka halvdelen talt op fører Joe Biden i Miami-Dade med 54 procent af stemmerne mod 45 procent til præsidenten.

I 2016 vandt Donald Trump hele staten Florida med kun lidt over et procentpoint.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu