ANNONCE

Tager corona-vaccinen

11. december 2020 06:24 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Svenske kong Carl Gustaf vil ikke tøve med at tage imod corona-vaccinen.

Covid-19 har mere eller mindre lagt store dele af verden ned. Ikke mindst Sverige er aldeles hårdt ramt og derfor ser man også i vores broderland frem til inden længe at kunne begynde at vaccinere mod den smitsomme og modbydelige sygdom.

Tirsdag kundgjorde Sveriges socialminister Lena Hallengren, at landet er klar til at gå i gang lige så snart vaccinen lander. Hun sagde samtidig, at vaccinen forventes at være klar efter jul, og at alle i den særlige risikogruppe samt personer over 18 år efter planen skal have modtaget vaccinen inden udgangen af juni måned.

Besked blev taget aldeles godt imod af de fleste. Også af kongen, der nu sender et markant signal til sine landsmænd. Det skriver skriver Svensk Damtidning.

“Kongen ser positivt på, at en vaccine snart er tilgængelig i Sverige og han vil selv lade sig vaccinere,” fortæller Margareta Thorgren, informationschef ved hoffet, til mediet.

Smitten ramte Sverige aggressivt og hårdt i marts for så at stilne lidt af hen over sommeren som de fleste andre steder. Men i efteråret vendte den tilbage og såvel smitte- og dødstal er steget markant ligesom den lige nu presse sundhedsvæsenet til det yderste.

Selv-isolation

Kongeparret har under det meste af pandemien været i selv-isolation på Stenhammer Slot i Flen kommune cirka 120 kilometer sydvest for Stokholm men er nu tilbage i hovedstaden.

På trods af isolationen har parret dog gennem hele forløbet været ganske synlige selv om de har måttet arbejde fra deres hjemmekontorer. Så sent som den 17. november henvendte kong Carl Gustaf til befolkningen med en opfordring.

“Vi må alle tage ansvar og fortsætte den fælles indsats og bestræbelserne på at stoppe spredningen af ​​smitten. Hold ved. Hold ud,” lød det fra kongen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu