Te trækkes tilbage: Indeholder giftstof

21. november 2017 20:56 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Der er fundet for høje mængder af et sundhedsskadeligt pesticid i te solgt i Fairtrade-butikker.

Te trækkes tilbage: Indeholder giftstof
Den pesticidbefængte te er solgt i butikker i København, Roskilde og Aarhus. Foto. Scanpix

Fair Trade Gruppen kalder en te tilbage, oplyser Fødevarestyrelsen.

Problemet med teen er, at der er målt for høje mængder af pesticidet Antraquinon. Stoffet kan være sundhedsskadeligt, og derfor bør man ikke drikke teen, men smide den ud eller levere den tilbage, hvor den er købt.

Der er specifikt tale om Brasilien Erva Maté Bio Te solgt i pakker med 100 gram. Den tilbagetrukne te er mærket med mindst holdbar til dato 30.11.2017 og varenummeret BR0-12-100. DE ÖKO 039.

Teen er solgt i tre Fairtrade-butikker: Svalerne Fair Trade & Genbrug i København, Fair Trade Butik Karibu i Roskilde og Fair Trade Butik Bazaren i Aarhus.

Newsbreak.dk har forsøgt at kontakte Fair Trade Gruppen for en kommentar til sagen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu