ANNONCE

Teenagedrenge amok i trafikken

27. januar 2021 22:12 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Kørte råddent i stjålen bil - indtil de forulykkede

Teenagedrenge amok i trafikken
To teenagere forulykkede i stjålen bil efter biljagt. Foto: Presse-fotos.dk

To teenagedrenge forsøgte at stikke af fra politiet i en stjålen Suzuki Liana onsdag eftermiddag i og omkring Slagelse. Det endte skidt – for bilen og for knejterne. Det skriver SN.dk.

Politiet havde modtaget anmeldelse af biltyveriet klokken 13.39 og derfor rundsendt beskrivelse af den bil, der var blevet stjålet. Da en patrulje opdager den, eftersætter patruljen, men det bliver til en biljagt.

Efter nogle minutter, hvor flere betjente måtte assistere, hvor den unge chauffør nægtede at gøre, hvad politiet bad om, gik det galt.

Bilen kørte ind i en modkørende i en rundkørsel øst for Slagelse. Drengene stikker af fra stedet, men bliver hurtigt løbet op.

Nu søger politiet vidner til de unges tossede kørsel. Eventuelt også, hvis nogle har været nødt til at springe for livet. Det kan have stor betydning for en eventuel sigtelse mod de unge lovbrydere, siger vagtchef Kent Edvardsen.

– Hvis nogen har været i en situation, hvor de har skullet springe for livet eller gøre andet for ikke at blive påkørt, hører vi meget gerne fra dem, siger vagtchefen til SN.dk.

Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få uddybende fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu