ANNONCE
Mandag skete en tragisk hændelse i en boligblok på Manhattan i New York.
En 13-årig dreng døde, efter han styrtede ned fra 20. etage.
Det skriver New York Post.
Ved sekstiden blev den 13-årige dreng fundet liggende livløs på gaden ude foran boligblokken uden trøje på, og politiet blev derefter tilkaldt.
Kun få minutter tidligere havde teenageren lavet lektier i hjemmet, hvor både hans mor og søster var til stede.
Politiet, New York Police Department, efterforsker indledningsvist sagen som værende et selvmord. Det skyldes, at politiet har fundet nogle kryptiske meddelelser på teenagerens computer.
Men efterforskningen er ikke afsluttet endnu, og derfor er motivet ikke fastlagt.
Det er en 46 etager høj bygning, teenageren boede i med sin familie. De boede på 20. etage, hvorfra den 13-årige er faldet ned.
Hverken naboer eller familien til den 13-årige har ønsket at give deres kommentar til den tragiske sag.
Her får du fakta om selvmord og viden om, hvordan du søger hjælp.
2254 mænd og 792 kvinder valgte i årene fra og med 2010 til og med 2014 at tage deres eget liv. Det er godt 600 selvmord om året.
Livslinien fører hvert år mere end 14.000 samtaler med pårørende til folk, der overvejer at tage deres eget liv – folk, der overvejer at tage deres eget liv og folk, der er i færd med at gennemføre et selvmordsforsøg.
Du har mange muligheder for at få hjælp, hvis du overvejer at tage dit eget liv. Du kan ringe til Livslinien på 70 201 201 – din egen læge og mange, mange andre. Se eventuelt Livsliniens oversigt over rådgivningstilbud.
Er du pårørende til en, der har begået selvmord, findes der også foreningen Efterladte.dk.
ANNONCE