ANNONCE

Teenager obduceret: Nu er dødsårsagen klar

15. august 2019 11:00 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

En teenager på ferie i Malaysia døde af indre blødninger forårsaget af sult og stress, viser obduktion.

En 15-årig pige, der for knap to uger siden forsvandt på mystisk vis i Malaysia, døde som følge af indre blødninger forårsaget af sult og stress. Det står klart efter en obduktion af liget, der blev fundet tirsdag.

Pigen, Nora Quoirin, var på ferie med sin familie på et resort i Malaysia. Hun forsvandt sporløst den 4. august, og myndighederne ledte efter hende i over en uge, før hendes nøgne lig tirsdag blev fundet i et vandløb nær resortet.

– Som det ser ud nu, så er der ingen mistanke om, at der er sket en forbrydelse, siger den lokale politichef Mohamad May Yusop og afviser umiddelbart teorier om kidnapning og voldtægt.

Politiet efterforsker dog stadig sagen, siger politichef Mazlan Mansor ifølge nyhedsbureauet Reuters. I forbindelse med obduktionen blev der taget prøver fra pigen. De vil nu blive undersøgt nærmere, oplyser den lokale politichef. Pigens familie har fået lov til at tage liget med hjem til Storbritannien.

Fundet død

Liget er blevet endeligt identificeret af forældrene, der også har opholdt sig i Malaysia. Det skrev britiske BBC tidligt tirsdag aften. Op mod 350 mennesker deltog i eftersøgningen af pigen.

Siden den 4. august har den 15-årige Nora Quoirin været forsvundet. Lige siden har malaysisk politi og militær ledt efter hende i junglen omkring Dusun Resort, hvor hun var på ferie med sine forældre. Liget blev fundet tirsdag i junglen omkring hotellet, hvor den 15-årige Nora Quoirin forsvandt fra.

– Jeg kan bekræfte, at et lig er blevet fundet i Betembum bjerge. Det er ikke et sted, der er let tilgængeligt, sagde den malaysiske politichef Mohammed Yusop.

Det var hendes forældre Meabh og Sebastien Quoirin, der opdagede, at hun ikke var på sit hotelværelse da de den 4. august kiggede ind for at se til hende. I værelset var vinduet åbent.

Kæmpe eftersøgning

I 10 dage har malaysisk politi ledt efter den forsvundne teenagepige, der lider af indlæringsvanskeligheder. Foruden politiet og militæret har frivillige vandrere og shamaner ledt efter pigen.

Ifølge en ven af familien ville det ligge meget langt fra Nora Quoirins natur at forlade sin familie af egen vilje. Den 15-årige pige har indlæringsvanskeligheder og er udviklingshæmmet.

Nora Quoirins forældre Meabh og Sebastien udlovede 10.000 pund i dusør til den person, der kunne komme med vigtige informationer i sagen, som på sigt kunne føre til, hvor deres datter befandt sig.

På et pressemøde henvendte forældrene sig igen til offentligheden og bad om deres hjælp. Også Nora Quoirins tante og onkel har søgt hjælp fra offentligheden, der har samlet mere end 100.000 pund ind til sagen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu