ANNONCE

Teenager røvede butik med pistol

17. marts 2020 11:26 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En 14-årig dreng blev overmandet af kunder, efter han begik væbnet røveri mod en Netto i Holstebro.

Hvis man var kunde i en Netto i Holstebro sent mandag aften, har man muligvis været vidne til et væbnet røveri.

En 14-årig dreng truede sig til kontanter fra kassen ved hjælp af pistol, skriver Dagbladet Holstebro Struer.

Artiklen fortsætter efter videoen

Han fik udleveret kassens indhold efter et ‘hit med pengene’. Teenageren nåede dog ikke ud af butikken med kontanterne.

– Da vi kom frem, var der fire – fem kunder, der holdt ham tilbage, fortæller Lars Mollerup fra lokalpolitiet i Holstebro til dagbladet, der yderligere forklarer, at pistolen var en attrap.

Den 14-årige er blevet sigtet for væbnet røveri, men han fremstilles ikke i grundlovsforhør på grund af sin alder. Han blev efter anholdelsen sendt hjem til sine forældre.

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu