ANNONCE
Opdatering 13.51:
Grundlovsforhøret er slut, og den 16-årige er blevet varetægtsfængslet i surrogat i 27 dage #politidk #anklager https://t.co/wmyx39qDvm
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) September 16, 2020
Original:
Fredag blev en 18-årig skudt i hovedet efter et større skænderi. Søndag døde han af sine kvæstelser.
Nu har Københavns Politi nyt i sagen.
Der er nemlig foretaget anholdelser i sagen. Det skriver politikredsen på Twitter.
Tirsdag aften blev to personer anholdt i sagen om den 18-årige, der blev skudt på Dirch Passers Allé på Frederiksberg fredag den 13. september 2020.
Der er tale om en 14-årig og en 16-årig.
De sigtes begge to for drabet på den 18-årige.
Vi anholdt i aftes to unge på 14 og 16 år for drabet på en 18-årig mand på Frederiksberg fredag aften. De er begge sigtet for drabet #politidk
— Københavns Politi (@KobenhavnPoliti) September 16, 2020
Den 16-årige fremstilles i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg onsdag formiddag, hvor der vil blive anmodet om lukkede døre.
Den 14-årige overdrages til de sociale myndigheder grundet personens alder.
Mandag kom det frem, at den 18-årige var blevet skudt i forbindelse med et skænderi.
Den 18-årige var i selskab med et par bekendte, da nogle andre dukkede op. Vidner hørte, at det udviklede sig til et skænderi, og at der lød høje råb.
– Det er ret voldsomt og vanvittigt, lød det fra vicepolitiinspektør Brian Belling om, at der blev affyret skud med et medbragt våben.
Københavns Politi fortalte, at den indledende efterforskning tydede på, at drabet på den 18-årige var lidt af et tilfælde.
– Det ligner ikke et planlagt drab, fortalte vicepolitiinspektør Brian Belling mandag.
Gerningsmændene løb formentlig ad et stisystem langs KU.BE, som er et kulturhus med blandt andet bibliotek på Dirch Passers Allé ned mod jernbanen nær Flintholm Station. Her fører en gang- og cykelsti over sporene.
I et forsøg på at fange gerningsmændene blev togdriften til og fra S-stationen Flintholm standset.
Det resulterede ikke i, at gerningsmændene dengang blev fundet og anholdt.
ANNONCE