ANNONCE

Teenagere mistænkt for drab fundet døde

7. august 2019 21:55 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Der været en menneskejagt efter de to mistænkte. Nu er de fundet døde.

Et ungt amerikansk-australsk kærestepar, Chynna Deese og Lucas Fowler, blev  fundet dræbt i en vejkant i den canadiske stat British Columbia.

To teenagere – Kam McLeod og Bryer Schmegelsky, der ellers var meldt savnede – blev udpeget som mistænkte i sagen.

Nu er de fundet døde.

Det oplyser Royal Mounted Canadian Police på Twitter.

(I galleriet over artiklen kan du se billeder fra sagen).

Den 19-årige Kam McLeod og den 18-årige Bryer Schmegelsky var mistænkt for mordet på den australske Lucas Fowler, hans kæreste Chynna Deese og den canadiske universitetsprofessor Leonard Dyck.

Siden har der været en større eftersøgning efter de to mistænkte.

Ovre

På Twitter skriver politiet nu: ‘Eftersøgningen er ovre’.

Her skriver politiet også, man formoder, at to fundne lig er dem af de mistænkte.

I flere tweets fortæller politiet kort om eftersøgningen, ligesom det takker på ansatte og borgere for hjælp i sagen.

Sagen

Politiet i Manitoba var tidligere meget sikre på, at de mistænkte opholdt sig i området omkring byen Gillam. Der blev herefter ved en større indsats – uden held – søgt efter parret

Og det var da også lige ved at lykkes; de to kørte igennem et af politiets kontrolpunkter – der dog var sat op i en anden sammenhæng.

– Disse to personer kørte rent faktisk igennem kontrolpunktet, og vores betjente måtte køre efter dem for at stoppe dem. Det var naturligvis chokerende for betjentene, da de efterfølgende fandt ud, at teenagerne var på flugt, siger talsmand Nathan Neckoway fra Tataskweyak Cree Nation.

Formålet med kontrolpunktet var dog ikke at fange de to mistænkte. Kontrolpunktet skulle sikre, at der ikke kom alkohol ind i Manitoba, da det er ulovligt.

Far til mistænkt udtalte sig

I et interview med tv-stationen CTV News har faren til Bryer Schmegelsky, Alan Schmegelsky, at hans 18-årige søn har døjet med psykiske problemer:

– Et normalt barn rejser ikke landet rundt og dræber folk. Det er et barn i meget alvorlig smerte, siger Alan Schmegelsky ifølge CNN.

Han beskriver sin søn som en introvert dreng, der spillede meget computer. Han fortæller, at sønnen og Kam McLeod var gode venner, der tilbragte meget tid sammen.

De havde begge arbejde i den lokale Walmart, men var rejst ud for at kigge efter et job, der betalte bedre:

– Det troede jeg var deres plan. Jeg var fuldstændig chokeret, da jeg fandt ud af det her fra avisen, siger Alan Schmegelsky.

Alan Schmegelsky er samtidig sikker på, at jagten på de to teenagere ender galt. Han tror, politiet vil skyde først og spørge senere:

– Så han er nok død enten i dag eller i morgen. Hvil i fred, Bryer. Jeg elsker dig. Jeg er så ked af, at alt dette skulle ske. Jeg er så ked af, at jeg ikke kunne redde dig, siger han til tv-stationen CTV News.

Søn af politimand

Politiet i New South Wales i Australien offentliggjorde på Facebook, at Lucas Fowler var søn af vicepolitikommissær Stephen Fowler.

Derfor har politiet offentliggjort en mindetekst, der blandt andet lyder således:

– Vi har mistet vores kære Lucas Fowler, søn, bror, barnebarn og ven, på den værst tænkelige måde. At miste en, der var så ung og positiv, som rejste verden rundt og nød livet, er hjerteskærende.

– At også hans smukke kæreste, Chynna Deese fra Charlotte, North Carolina, har mistet livet i denne voldelige hændelse er bare for ondt. Al vores kærlighed og bedste ønsker går til Chynnas familie og venner, skriver politiet.

Ligene af parret blev fundet langs motorvejen Alaska Highway, godt 20 kilometer syd for turistmålet Liard Hot Springs. Fowlers minivan holdt parkeret i nærheden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu