ANNONCE

Teenagere ramt i brutalt masseskyderi

4. januar 2021 06:50 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Et masseskyderi i en park i Miami har sendt seks personer i kritisk tilstand.

Teenagere ramt i brutalt masseskyderi
I alt er otte blevet ramt ved endnu et masseskyderi i USA. Arkivfoto: Colourbox

Seks personer er i kritisk tilstand efter en brutal nedskydning, hvor i alt otte blev ramt. Det rapporterer lokale medier fra Miami i den amerikanske delstat Florida efter et masseskyderi sent søndag lokal tid. To af de ramte er mindreårige.

Miami Herald skriver blandt andet, at en af de i kritisk tilstand er blot 16 år gammel. Han blev med akuthelikopter fløjet til traumecenter på et nærliggende hospital. Fem andre er ligeledes i kritisk tilstand, mens to er stabile.

Skyderiet fandt sted i en park ved Northwest 105th Street og Northwest 25th Avenue i området Miami-Dade, bekræfter det lokale politi. Her gik to personer uden varsel til angreb på en gruppe af mennesker.

En modbydelig handling

Ifølge det lokale politis talsmand er det endnu for tidligt at spå om motivet for skyderiet.

Han kalder det en modbydelig handling.

På Twitter skriver den lokale politichef, at “denne type vold må stoppe”.

Politiet siger desuden, at der var helt almindelige mennesker til stede i parken, der blot var der for at hygge sig på en højhellig søndag. Der efterlyses vidner i sagen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu