Nyt nummer: Dette skal du ringe ved akut sygdom

20. september 2018 06:56 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Fra 2019 kommer der et nyt telefonnummer ved akut sygdom. Det afløser dog ikke de andre.

Nyt nummer: Dette skal du ringe ved akut sygdom
Billedet her er fra 1813-akuttelefonen i Region Hovedstaden. Når du i fremtiden ringer til 113, bliver du dirigeret videre til din lokale regions akuttilbud. Foto: Nils Meilvang/arkiv/Scanpix

Telefonnummer ved akut sygdom: Her har det indtil nu været muligt at ringe til enten 112 eller vagtlægen.

Fra 2019 kommer endnu et nummer, du kan ringe til, hvis du har brug for hurtigt hjælp.

Hvert sekund og minut kan være afgørende, hvis man bliver ramt af en akut sygdom eller skade. Også selv om det ikke er livstruende.

Derfor er regionerne i Danmark nu gået sammen om at oprette et fælles nummer, som danskerne kan ringe på, hvis uheldet er ude: 113.

De fem regioner er inde i overvejelser om at indføre ét fælles, landsdækkende tre-cifret telefonnummer til akutte sundhedsydelser, som patienter kan bruge, når de har brug for at komme på skadestue, komme i kontakt med lægevagten, en psykiatrisk skadestue eller tandlægevagten.

– I dag findes der forskellige telefonnumre i regionerne, som man skal bruge kræfter og energi på at finde frem til, hvis man f.eks. bliver syg i en anden region, end dér hvor man bor. Derfor vil det være en fantastisk forbedring for borgerne, hvis de vidste, at når de ringer 113, så bliver man dirigeret hen til det nærmeste akut-tilbud i den region, man befinder sig i, sagde regionsformanden i Region Sjælland Jens Stenbæk (V) i august til Berlingske.

Telefonnummer ved akut sygdom

Tanken er at gøre det nemmere at huske, hvilke cifre der skal trykkes på telefonen. Det fortæller næstformand i Danske Regioner Ulla Astman (S).

– Det skal gøre det tryggere og nemmere at være borger, når man kun har et nummer, man skal huske på, hvis man bliver syg eller kommer lettere til skade.

– I dag skal man slå nummeret op på eksempelvis vagtlægen eller giftlinjen i den region, man befinder sig i.

– Det handler om at få et nummer ind på rygraden, siger hun.

Sundhedsfaglig hjælp

Når danskerne ringer 113, kan de se frem til at blive modtaget af sundhedsfaglig hjælp, der stiller om til den relevante afdeling.

Men til trods for, at regionerne nu introducerer det letgenkendelige nummer, er det vigtigt, at det ikke bliver forvekslet med alarmnummer 112.

– Man skal bruge det, når man bliver syg eller kommer til skade, og det ikke er livstruende. Er det livstruende, skal man ringe 112, siger Ulla Astman.

I Region Hovedstaden har borgere siden 2014 kunnet ringe til 1813, når de har haft brug for hjælp uden for deres egen læges åbningstid.

Det har blandt andet ført til problemer med ventetid, og der har været sager, hvor symptomer hos alvorligt syge patienter er blevet overset.

Blandt andet døde en 17-årig dreng nytårsaften 2016. En sag, hvor 1813 blev kritiseret for sin behandling af gymnasieelevens opringning til den sjællandske akuttelefon.

Automatisk registrering af placering

Ifølge Ulla Astman vil 113-nummeret ikke i sig selv give den slags udfordringer. Systemet registrerer nemlig automatisk, hvor folk befinder sig i landet, når de ringer.

Derfor bliver man automatisk stillet om til sin egen regions akuttilbud.

– Det her er ikke et ekstra lag, man putter ind i form af et øvre callcenter, som bestemmer, hvor man skal visiteres til, fastslår næstformanden.

113 vil være åbent døgnet rundt. Man kan fortsat ringe direkte til sin egen læge i dennes åbningstid.

Danske Regioners bestyrelse har vedtaget 113-nummeret og satser på, at det er i omdrejninger om et års tid.

Fakta

Fakta om tryk 9-forsøget

• I Region Midtjylland får tilfældigt udvalgte borgere, der ringer til Lægevagten på 7011 3131 fra 4. september 2017, som del af et forskningsforsøg, mulighed for at trykke 9 for at springe køen over.
I Region Hovedstaden får borgere fra samme mulighed, når de ringer til Akuttelefonen 1813.
• Lægevagten i Region Midtjylland modtog 660.000 opkald i 2016.
• En undersøgelse af kontakter med lægevagten fra 2014 viste, at:
o i 5 pct. af tilfældene vurderede den, der ringede op, at det var nødvendigt straks at tale med en læge.
o i forbindelse med 1 pct. af alle opkald bestilte vagtlægen en ambulance med det samme.
• Sundhedsstyrelsen har givet tilladelse til forsøget.
• Akutknappen testes som del af Jonas Fynboe Ebert ph.d.-projekt ved Aarhus Universitet, Forskningsenheden for Almen Praksis, FEAP.
• Forsøget er bl.a. finansieret af Trygfonden.

Kilde: Region Midtjylland

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu