ANNONCE

Terroraktion trækker tråde til nordmand

12. december 2019 13:32 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Den norske efterretningstjeneste PST har bekræftet, at onsdagens danske terroraktion har en sammenhæng med en norsk mand.

Onsdag eftermiddag og aften foretog dansk politi flere ransagninger på adresser i store dele af det danske land.

20 personer blev anholdt. Alle blev sigtet efter straffelovens paragraf 114 om terror.

Artiklen fortsætter efter videoen

Den norske efterretningstjeneste bekræfter over for NRK, at politiaktionen trækker tråde til en norsk mand.

Dansk aktion med nordisk tilknytning

– Jeg kan bekræfte, at der er en forbindelse mellem den danske aktion og en konkret person i Norge, lyder det fra kommunikationsdirektør i Politiets Sikkerhetstjeneste Trond Hugubakken.

Den norske efterretningstjeneste vil dog ikke ud med identiteten på den norske mand, der har tilknytning til den massive terrorsag i Danmark.

Men norsk efterretningstjeneste oplyser, at der ofte ses koblinger mellem terrorsager ud over landegrænser.

Ukendt norsk mand

Ligeledes vil efterretningstjenesten ikke kommentere på, hvad forbindelsen konkret går ud på.

Men ifølge det norske medie skulle en ung mand have været i kontakt med en eller flere af de anholdte i den danske sag på nettet.

Manden skulle ifølge mediet være blevet pågrebet af norsk politi i september

Planlagde terrorangreb

Der er sparsomt med viden om aktionen i Danmark. Udover at den danske efterretningstjeneste, PET, onsdag på et pressemøde fortalte, hvad baggrunden for aktionen var.

Her forklarede chefpolitiinspektør og operativ chef for PET Flemming Drejer, at der var mistanke om, at nogen havde planer om at gennemføre et terrorangreb med et militant, islamistisk motiv.

Ifølge Flemming Drejer har sagen bekræftet, at der findes personer i Danmark, der har intentioner og kapacitet til at begå terror.

Torsdag bliver ni personer fremstillet i grundlovsforhør i sagen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu