TEST DIG SELV: Kan du genkende disse 9 skilte?

28. marts 2017 14:27 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Umiddelbart burde vi alle i trafikken have styr på vejskiltene, da det er påkrævet.

En undersøgelse blandt bilister er rystende nyt. Den viser nemlig, at der er nogle skilte, som alt for mange bare slet ikke forstår. For eksempel har mere end hver fjerde danske bilist ifølge brugerundersøgelsen svaret forkert på, hvad skiltet for vognbaneskift rent faktisk betyder.

Af samme årsag har Vejdirektoratet, Rigspolitiet, FDM og Dansk Kørelærer-Union udviklet en test, der skal være med til at prøve bilisters færden i skilteskoven. I galleriet over denne artikel kan du se samtlige skilte – og hvad de betyder.

– At forstå vejskiltene handler helt grundlæggende om din egen og dine medbilisters sikkerhed på vejene. Derfor har vi valgt en kampagne, som på en sjov måde hjælper dig til at huske skiltenes betydning, siger Niels Tørsløv, der er trafikdirektør i Vejdirektoratet, i en pressemeddelelse.

Han bakkes op af politiet:

– Det er vigtigt at kende færdselstavlerne og ikke mindst være opmærksom på dem, når man kører. Det er afgørende for at køre sikkert og samtidig undgå bøder. Politiet opfordrer derfor alle til at genopfriske færdselstavlerne ved hjælp af Vejdirektoratets kampagne, siger Erik Terp, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Du kan tage testen lige her.

Fakta

Fakta: Vejskilte og test

  • De ni vejskilte, der indgår i testen, er de vejskilte, som danskerne har sværest ved at forstå, viser Vejdirektoratet målinger, der er baseret på brugerundersøgelser og input fra myndigheder.
  • I testen bliver der spurgt ind til de ni vejskiltes betydning. Vejskiltene refererer til regler om forbud eller oplysning.
  • I Danmark har vi omkring 300 forskellige vejskilte.
  • I 2016 blev der introduceret 17 nye vejskilte.
Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu