Tidligere fange forfalskede røveri: “Jeg vil tilbage i fængsel”

18. marts 2018 06:11 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk

Den 57-årige tiggede politiet om at sætte ham bag tremmer igen.

Tidligere fange forfalskede røveri:
Han har været i fængsel i fire årtier, men kan åbenbart ikke få nok. Arkivfoto: SCANPIX

En 57-årig mand fra Missouri har været i fængsel i 40 år. Nu er han bag tremmer igen, efter at have ladet, som om han røvede en restaurant i et forsøg på at blive anholdt.

Da politiet dukkede op, tiggede manden politiet om at fængsle ham igen. Det skriver CBS News.

“Jeg vil tilbage i fængsel”

Politiet anholdt den 57-årige sidste uge, efter han truede med at skyde en ansat på en restaurant, hvis hun ikke gav ham penge og ringede til politiet.

Ifølge politiet var manden ikke bevæbnede, men gemte en af sine højre fingre under jakken, og  lod som om det var en pistol.

– Han kom bare hen til os og sagde: “Jeg vil tilbage i fængsel”, fortæller en af betjentene.

Ville ikke være hjemløs

Manden var kun 17 år gammel, da han i 1979 blev anholdt for at stikke en gymnasieelev, der ikke ville date ham, ned. Eleven døde af knivstikkeriet.

Han blev løsladt fra fængsel i 2004, men blev sendt tilbage to gange, fordi han overtrådte reglerne for sin prøveløsladelse.

For en måned siden blev han løsladt for tredje gang, men blev smidt ud af sit bosted på grund af stoffer og alkohol og kunne ikke få et sted at sove på herberget.

– Han sagde, at han ikke ville være hjemløs. At han ikke ville være ude, fortæller betjenten.

Den 57-årige er nu tiltalt for røveri og er fængslet imod en kaution på 1,5 million kroner. Hans næste høring er 26. marts.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu