ANNONCE

Profil skifter parti

3. februar 2021 07:29 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Laura Lindahl sad i Folketinget for Liberal Alliance, men var en af dem, som røg ud ved fiaskovalg i 2019

Profil skifter parti
Laura Lindahl bliver konservativ. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Tidligere folketingsmedlem for Liberal Alliance Laura Lindahl skifter til De Konservative.

Det skriver hun på Facebook.

Lindahl sad i Folketinget for Liberal Alliance fra 2015 til 2019.

Hun sidder stadig i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. Skiftet betyder, at hun stiller op for De Konservative ved kommunalvalget i november.

– Jeg har meldt mig ind i Det Konservative Folkeparti.

– Jeg blev valgt ind i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Liberal Alliance for 7 år siden. Siden er jeg blevet gift og mor til to børn, hvilket utvivlsomt har sat nye perspektiver på den politik, jeg ønsker at kæmpe for.

– Da jeg sad til budgetforhandlinger tilbage i efteråret og kunne mærke, at jeg brændte mere for at få flere pædagoger i daginstitutionerne end for at sænke skatten, da vidste jeg, at jeg hører hjemme hos De Konservative og ikke længere i Liberal Alliance, skriver hun på Facebook.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu