Tidligere institution bliver til flygtninge-boliger

2. september 2015 09:35 | Af: Anne Mejdahl Daugbjerg, ad@newsbreak.dk
 
Tidligere institution bliver til flygtninge-boliger
Landerupgård bliver midlertidige boliger for flygtninge. Foto: Google Street View
Landerupgård bliver midlertidige boliger for flygtninge. Foto: Google Street View

Landerupgård bliver midlertidige boliger for flygtninge. Foto: Google Street View

Et par af bygningerne i den tidligere institution Landerupgård, bliver nu midlertidig bolig for nogle af de flygtninge, der skal bo i Kolding Kommune

På Landerupgård er der både fodboldbane og en lille idrætshal. Der kan bo op til 38 flygtninge i de to bygninger. Landerupgård består i alt af 10 bygninger der er opført i tidsrummet fra 1900 til 1973. Institutionen Tinghøj benytter to af husene til unge indtil foråret.

Alle partier på nær Radikal Venstre ønsker at benytte Landerupgård. De nærmeste naboer samt pårørende til beboerne fra Tinghøj bliver inviteret til møde, hvor der gives information om den nye anvendelse og eventuelle spørgsmål kan besvares.

Få boliger står tomme i Kolding

Indbyggertallet i Kolding Kommune steg sidste år med 724, og væksten fortsætter i år. Det presser mulighederne for at finde billige lejligheder til de 215 flygtninge, der kommer i 2015. Mens Landerupgård skal bruges til midlertidige boliger, arbejdes der med flere løsninger for at sikre nok varige boliger.

52 flygtninge har fået tilbudt permanent bolig hos almene boligforeninger, mens 26 flygtninge er indkvarteret hos private udlejere i løbet af den næste måned. Hovedparten af de private udlejere ønsker dog kun at udleje på midlertidige lejekontrakter.

Boligforeningerne samarbejder om at sikre boliger, så hver 4. ledig familie- og ungdomsbolig til en husleje på maksimalt 5.000 kroner om måneden eksklusiv forbrug stilles til rådighed. Og endelig er der omkring 29 tomme ældreboliger, hvor flere er taget i brug.

Fordelen ved at anvende Landerupgård som en midlertidig løsning er, at de ny ankomne flygtninge kan hente hjælp og støtte hos hinanden, som der er et stort behov for i den første tid. Derudover er det tanken, at der laves aftaler i frivilligt regi, som skal understøtte kontakten til lokalsamfundet både under opholdet på Landerupgård samt efterfølgende.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu