ANNONCE

Tiger King-stjerne tiltalt for dyremishandling

12. oktober 2020 12:35 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Endnu en farverig karakter fra serien er i uføre.

Tiger King-stjerne tiltalt for dyremishandling
Doc Antle nægter pure alle anklager. Foto: Scanpix

Netflix’ hitserie Tiger King var fyldt med et persongalleri, der kunne tage pippet fra selv den mest kreative krimiforfatter.

Seriens hovedperson, den homoseksuelle, tiger-elskende, ultra-amerikanske redneck Joe Exotic sidder i fængsel for at have bestilt lejemordet på sin rival, dyreelskeren Carole Baskin, hvis eksmand i øvrigt forsvandt under dybt mistænkelige forhold.

Og her slutter karakterernes flirten med kriminaliteten slet, slet ikke.

Nu er en anden karakter fra serien, den guru-agtige zooejer Doc Antle, kommet i fedtefadet.

Tiltalt

CNN skriver, at Antle er blevet tiltalt for at have smuglet dyr.

Antle er tiltalt for flere punkter, der omhandler ulovlig handel og transport af dyr. I tillæg til dette er han tiltalt for transport af truede arter og ni lovbrud, der knytter sig til dyremishandling.

Zooejeren skulle i samarbejde med en Keith Wilson, der ejer Wilson’s Wild Animal Park i staten Virginia have fragtet dyreungerne mellem Wilsons zoo og Antles zoo, Myrtle Beach Safari i staten South Carolina.

Selv forholder Doc Antle sig roligt til anklagerne:

– Jeg ser frem til at kunne svare på tiltalen og rense mit gode navn, siger Doc Antle.

– I Tiger King blev der fremsat en række falske anklager om mit privatliv, som jeg lod passere. Men at staten Virginia forsøger at angribe min behandling af dyrene og ødelægge mit rygte og livsværk, udelukkende for at tilfredsstille dyreaktivister. Det er anderledes. Det er personligt, siger Antle.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu