Tilbagekald: Dette kan give allergiske reaktioner

15. april 2019 17:49 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Der er ved en fejl de forkerte kerner i en salat. Derfor trækkes den nu tilbage.

Tilbagekald: Dette kan give allergiske reaktioner
Sådan ser den tilbagekaldte salat ud. Foto: Fødevarestyrelsen.

Der er sket en fejl i produktionen af en salat. Det betyder, der er forkerte kerner i. Og de kan give en allergisk reaktion – hvis man er overfølsom.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det er Flensted Snitgrønt A/S, der tilbagekalder Easy Tasty Hvidkålssalat med rødbede og coleslaw dressing. Der er tilsat hvedekerner i stedet for rugkerner. Produktet indeholder allergenet hvedegluten.

Salaten har en nettovægt på 350 gram og er produceret: 12/04/19, 13/04/19 og 14/04/19.
Den har sidste anvendelsesdato: 18/04/19, 19/04/19 og 20/04/19 og EAN kode: 5705830604712

Salaten er solgt i Rema 1000 i hele landet.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til Flensted. Det vides derfor ikke, hvor mange enheder, det drejer sig om.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu