Tilbagekald: Dip kan være sundhedsfarligt

24. juni 2019 18:32 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

To slags dip, der er solgt i hele landet, tilbagekaldes.

Det skal helst være sådan, man kan stole på deklarationerne på de madvarer, man putter i indkøbskurven.

Især, hvis man har problemer, er intolerant, over for specielle fødevarer.

På grund af en forkert mærkning, hvor netop indhold af allergener ikke står på to forskellige slags dip, tilbagekaldes de nu.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er firmaet Reitan Distribution, der tilbagekalder Rema 1000 Hummus og Rema 1000 Aioli.

“Den svenske producent har oplyst, at produkterne er mærket med forkerte etiketter og dermed mangler mærkningen med indhold af allergene ingredienser”, skriver Fødevarestyrelsen.

(Du kan se billeder af de to slags dip, hummus og aioli, i galleriet over artiklen).

Rema 1000 Hummus:

Nettovægt: 200 gram
Bedst før dato: 27/7-2019
EAN stregkode: 5705830605436
Produceret i: Sverige

Rema 1000 Aioli:

Nettovægt: 200 gram
Bedst før dato: 27/7-2019
EAN stregkode: 5705830605443
Produceret i: Sverige

De er solgt i Rema 1000-butikker i hele landet.

De indeholder de allergerne sesam, sennep og æg. Disse allergener fremgår ikke af mærkningen.

Forbrugere, der lider af allergi overfor sesam, sennep eller æg, kan risikere at opleve allergisk reaktion, hvis de spiser produkterne.

Forbrugere, der lider af allergi over for de nævnte allergener, bør undlade at spise produkterne.

“Produkterne kan leveres tilbage til butikken, hvor de er købt eller kasseres”, skriver Fødevarestyrelsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Reitan Distribution.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu