Vidste du det? Sådan får du tilskud til tandlægebesøget

24. august 2018 10:00 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Vidste du, at du kan få tilskud til tandbehandling, hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark? Det er til gengæld ikke sikkert, at dit medlemsskab giver dig tilskud til tandbehandling, du har brug for. Det er fordi, de hos Danmark skelner mellem "almindelig" og "større" tandbehandling.

Vidste du det? Sådan får du tilskud til tandlægebesøget
Er du medlem af "danmark," kan du få tilskud til tandbehandling. Men det er dit medlemsskab, der bestemmer, hvor meget du kan få.
Del:

Det er dit medlemsskab hos Sygeforsikringen Danmark , der afgører, hvad du kan få af tilskud til tandbehandling. Hos Sygeforsikringen Danmark kan du få tilskud til tandbehandling i to overordnede grupper af tandarbejde, henholdvist almindeligt og større tandarbejde.

Du kan få tilskud til almindelig tandbehandling, om du er medlem af Sygeforsikringen Danmark i Gruppe 5, 1 eller 2, men der er tilskud, du kun kan få, hvis du er medlem af gruppe 1 eller 2.

Ifølge Sygeforsikringen Danmark, skal man være særligt opmærksom på, om man er medlem af gruppe 5, 1 eller 2, hvis man står for at skulle have udført følgende arbejde hos en tandlæge. 7

Når man undersøger, hvad man kan få af tilskud til tandbehandling, er det værd at vide, at nedenstående liste er alt det, der hos Danmark kakdes for “større tandarbejde:

Enkelttandskroner og indlæg
Broarbejde
Reparation af krone- og broarbejde
Stifter
Endelige abutments

Implantatoperation
Tandimplantat

Hvad betyder de forskellige ting?

Du kan herunder læse lidt mere om, hvad de forskellige begreber dækker over. I bunden af artiklen kan du se henvisninger til de kilder, vi har brugt til artiklen, hvor du kan læse endnu mere om de forskellige begreb.

Enkelttandskroner og indlæg dækker over det arbejde, der skal udføres, hvis du skal have erstattet en del af en tand. Tandlægeforeningen skriver, at kroner og indlæg kan fremstilles af forskellige materialer, der bliver sat på den beskadigede tand.

Får man lavet et indlæg i porcelæn eller plast, kan arbejdet udføres, så det er svært at se, at man har fået foretaget noget arbejde på tanden. Den gruppe, du er medlem af hos Sygeforsikringen Danmark afgører, hvor meget tilskud du kan få til sådan et indreb.

Har du slet og ret mistet en tand, kan du få en bro som erstatning. Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til broarbejde, der ifølge Tandlægeforeningen i materiale minder meget om kroner og indlæg.

Skal du have udført reparation af krone- og broarbejde i din mund, kan du få tilskud til det som medlem af Sygeforsikringen Danmark .

Hvis tandlægen vurderer, at det er nødvendigt at sætte en stift i din mund i forbindelse med krone-arbejde, betyder det, at tanden er så beskadiget, at det er nødvendigt at give kronen noget, den kan sidde fast på. Gruppe 1- og 2-medlemmer af Sygeforsikringen Danmark kan få tilskud til stifter.

Som medlem af Sygeforsikringen Danmark får du også tilskud til abutments, der ifølge Netdoktor er den mellemdel, en tandkrone, en bro eller et tandindlæg sættes på.

Ifølge Sygeforsikringen Danmark kan gruppe 5-medlemmer ikke få ydet tilskud til blandt andet implantantoperationer og tandimplantater.

Hvad med almindeligt tandarbejde?

Der findes mange, mange andre former for tandarbejde, du kan få af tilskud til tandbehandling som medlem af Sygeforsikringen “danmark,” hvilket du kan læse mere om hos “danmark.”

Her kan du også få et bedre overblik over, hvor står forskel der er på at få tilskud som gruppe 5-medlem, og som gruppe 1- og 2-medlem.

Kilder:
Sygeforsikringen Danmark
Tandlægeforeningen
Tandlægeforeningen
Netdoktor

Fakta

Sygesikring Danmarks grupper

Der findes fire typer af medlemsskab hos Sygesikring Danmark. De fire typer kaldes grupper hos Sygesikring Danmark; basisgruppen, gruppe 5, gruppe 1 og gruppe 2.

Basisgruppen giver dig ret til at skifte til en anden gruppe efter ét års medlemsskab

Gruppe 5 er den grundlæggende dækning. Er du Gruppe 5-medlem, får du tilskud til regelmæssige udgifter til en række ting, herunder medicin, tandlæge, briller og meget andet.

Gruppe 1 er trinnet over Gruppe 5. Det er dyrere, og det giver dig blandt andet tilskud til udvidet tandbehandling og en række andre ting. Gruppe 1-medlemmer får alt det, Gruppe 5-medlemmer får, og lidt til.

Gruppe 2 er det øverste trin hos Sygesikring Danmark. Det giver dig adgang til alt det, du får hos Gruppe 5 og Gruppe 1, og derudover får du eksempelvis tilbud til læge, og speciallægehjælp samt meget andet.

Kilde: Sygesikring Danmark.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu