ANNONCE

Tipper vandt en halv million i sidste øjeblik

13. januar 2020 17:46 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En scoring dybt inde i overtiden endte med at gøre en heldig og dygtig dansker meget rig.

Tipper vandt en halv million i sidste øjeblik
Udfyldning af tipskupon. Arkivfoto: NORDFOTO/ Linda Henriksen / Scanpix

Der findes held, så findes der gange, hvor stjernerne står helt rigtigt, der er fuldmåne og man kaster salt over skulderen, samt banker under bordet.

Artiklen fortsætter under videoen.

En både dygtig og heldig tipper har uden tvivl følt, at alskens overtro sad lige i skabet, da han omkring klokken 23.00 søndag aften måtte finde sig selv på kanden af sofaen, da de to fodboldhold Sporting Braga og CD Tondela mødtes i den bedste portugisiske fodboldrække.

Det stod nemlig sådan til, at hvis hjemmeholdet vandt, så ville vedkommende nemlig have 13 rigtige på sin Tipskupon.

Før kampen var Sporting Braga favorit til at vinde mod CD Tondela, som er et midterhold i Primeira Liga, men kort før slutfløjtet var der ikke meget, der tydede på en hjemmesejr. Tondela var nemlig foran helt frem til det 79. minut, hvor hjemmeholdets angriber Paulinho fik udlignet til 1-1.

Det var samtidig stillingen, da kampuret rundede 90 minutter – og derfor måtte gambleren se langt efter den store gevinst, men så skete der noget.

Men det ændrede sig på et splitsekund, da Paulinho i de døende sekunder af kampen scorede sit andet mål til slutresultatet 2-1. Med overtidsscoringen ramte tipperen 13 rigtige, og det udløser en gevinst på 500.126 kr.

Tipperen havde spillet for 72 kroner i et system, hvor der blot var 1,4 procents chance for at få 13 rigtige.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra tipperen, der har indleveret sin kupon hos Circle K i Hillerød.

 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu