Tjek dit skur eller udhus: Politiet efterlyser denne mand

28. november 2018 11:11 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Fyns Politi efterlyser onsdag en 79-årig mand

Tjek dit skur eller udhus: Politiet efterlyser denne mand
Fyns Politi efterlyser en 79-årig mand. Arkivfoto.

Opdateret 14.19: Politiet oplyser nu, at efterlysningen er afblæst. Læs mere her.

Fyns Politi efterlyser en 79-årig mand, der er cyklet fra sin bopæl på et rehabilitetscenter på Toften i Munkebo.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Den efterlyste er sidst set tirsdag eftermiddag omkring klokken 15. Han har for vane at køre på værtshus i byen og vende tilbage af egen drift ifølge politiet.

Den 79-årige beskrives som: Mand, dansk af udseende, 79 år, 185-190 cm høj, spinkel af bygning, kort gråt hår, gråt trimmet skæg,

Han er iført en sort jakke, en trøje med lynlås, grå bukser og pæne herresko.

Han er kørende på en nyere blå eller sort racercykel med gedebukkestyr.

Fyns Politi opfordre borgerne i Munkebo-området til at være særlig opmærksom på den efterlyste samt den beskrevne cykel og gerne kigge i udhuse og skure for det tilfælde, at han skulle have søgt ly kulden.

Hvis man har oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu