ANNONCE

To år med borgerforslag: Husker du disse?

21. januar 2020 05:44 | Af: Newsbreak.dk

Det startede som en vidtløftig idé fra Alternativet om at hjælpe et skrantende demokrati og vakte utilfredshed hos de store magtpartier. I dag kalder de fleste det en succes

Idéen er sympatisk, men kan også virke en smule naiv.

Et helt almindeligt menneske klikker sig ind på hjemmesiden borgerforslag.dk og fremlægger sin idé til en lov, politikerne på Christiansborg skal behandle.

Intet er for stort, intet for småt, og får forslaget 50.000 underskrifter, ryger det til afstemning i Folketinget.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Et ”historisk nybrud for demokratiet” sagde Alternativets Uffe Elbæk, da ordningen blev en realitet den 24. januar 2018 – for to år siden i denne uge.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

I en tid, hvor andelen af vælgere med tillid til politikerne dykker ifølge Den Danske Valgundersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2015, og hvor systemudfordrende partier pibler frem på de europæiske højre- og venstrefløje, også i Danmark, skulle borgerforslagene sprøjte vitaminer ind i et influenzaramt repræsentativt demokrati, mente Alternativet.

Unødvendigt og spild af tid, lød kritikken fra Venstre og Socialdemokratiet, de eneste to partier, som dengang var imod borgerforslag.

I dag – to år senere – har 499 idéer fundet vej til borgerforslag.dk, og sammenlagt har over en halv million danskere sat deres underskrifter på et forslag, de vil have politikerne til at behandle, viser en gennemgang foretaget af Kristeligt Dagblad.

Udråbt til succes

Dermed står det klart, at borgerforslagene er en succes.

Det mener Christoph Houman Ellersgaard, lektor på Handelshøjskolen (CBS)og medforfatter til bogen ”Tæm Eliten – fra magtelite til borgerdemokrati” fra 2017.

– Borgerforslag virker, det er svært at påstå andet. De forslag, som har fået over 50.000 underskrifter, har rejst eller reaktualiseret debatter, som faktisk har ført til lovgivning. Og vi har kunnet se, hvordan politikere på Christiansborg har skiftet holdninger på grund af borgerforslag. Klimaloven er godt eksempel.

Borgerforslag løser bestemt ikke alt, siger han:

– Men det er lille skridt på vej til en nytænkning af demokratiet. De seneste 10-12 år, særligt efter finanskrisen, har det repræsentative liberale demokrati haft en legitimitetskrise. Hvis den skal løses, skal politikerne vise mod til at give borgerne reel indflydelse.

I galleriet ovenfor kan du se nogle af de mest signifikante borgerforslag de seneste to år.

Ingen forslag blevet til lov

Egentlig kan det virke paradoksalt at udråbe borgerforslag til en succes.

Med to år på bagen har ingen – nul – af de 499 forslag fået flertal i Folketinget.

Ni har fået de påkrævne 50.000 underskrifter, men når de rammer folketingssalen, trykker politikerne på den røde nej-knap.

– Isoleret set på har borgerforslagene ikke haft en betydning, fordi de er blevet stemt ned. Men sådan skal man ikke kigge på det, siger Lars Tønder, forsker i politisk teori på Københavns Universitet, og uddyber:

– Borgerforslag har sendt unge og gamle på gaden, fået dem til at skrive læserbreve og sætte plakater op. På den måde har det virket som en slags demokratisk dannelse. Og ad omveje er det også endt med, at visse borgerforslag bliver til love.

Eksempelvis er uddannelsesloftet i dag væk, selvom det oprindelige borgerforslag om at afskaffe det blev afvist på Christiansborg.

Senest har et bredt flertal vedtaget en ny klimalov, selvom borgerforslaget om en klimalov fra foråret endnu ikke er sendt til afstemning.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu