To-årig slemt forbrændt: Puttet i ovnen af mor

23. marts 2016 07:35 | Af: Matias Mortensen

En kvinde fra Texas er blevet anholdt i en gruopvækkende sag, hvor hun er sigtet for at have lukket sin to-årige datter inde i en tændt ovn.

To-årig slemt forbrændt: Puttet i ovnen af mor
En nabo siger til WFAA siger til wfaa.com, at moren og datteren altid virkede til at have det godt sammen. Foto: Scanpix

Torsdag slog noget helt klik for en 35-årig kvinde fra Glen Rose i Texas. Hun har selv fortalt til politiet, at hun puttede sin to-årige datter ind i en tændt ovn. Det skriver flere amerikanske og internationale medier.

Den lille pige blev slemt forbrændt og er nu indlagt på et hospital, mens hendes mor er sendt bag tremmer med en sigtelse for at udøve alvorlig skade på et barn.

Ukendt motiv

De nærmere omstændigheder ved den tragiske episode står ikke helt klare, men ifølge det lokale politi var det vidner, der slog alarm. Morens sindstilstand er ukendt, og politiet har ikke oplyst noget om hendes motiv bag den forfærdelige handling.

Datteren er nu i de sociale myndigheders varetægt, og hun vil blive sat i en plejefamilie, når hun bliver udskrevet fra hospitalet.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu