ANNONCE

To-årig slynget ud over autoværn og i havet

4. maj 2021 11:32 | Af: Claus Jessen, cj@newsbreak.dk

Den lille pige sad i sit baby-sæde, da hun røg ud over autoværnet

Se flere billeder i billedgalleriet herover

Et vidne til en større trafikulykke på en bro i Maryland i USA sprang resolut i havet og reddede en to-årig pige.

Pigen blev ved sammenstødet slynget ud af den forulykkede bil og landede i vandet, mens hun stadig sad i sit barnesæde.

– Et heroisk vidne sprang ud fra broen og reddede barnet, hedder det i en udtalelse fra embedsmænd i byen Ocean City.

Stabil tilstand

Flere amerikanske medier beretter, at den lille pige efter den dramatiske redningsaktion blev fløjet til et hospital i Baltimore. Ifølge myndighederne er hendes tilstand nu stabil.

Der var i alt fem biler impliceret i ulykken, der skete i weekenden. Syv personer kom til skade.

Årsagen til ulykken er endnu ikke klarlagt.

Det heltmodige vidne har udtrykkeligt bedt politiet om at forblive anonym.

Se flere billeder i billedgalleriet over denne artikel

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu