ANNONCE

To biler i sammenstød

30. maj 2020 21:49 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

To biler - det ene formentlig et pizzabud - kørte sammen i kryds.

To biler er lørdag aften kørt sammen i krydset Holmevej/Capellavej/Egebæksvej i Aarhus-forstaden Holme. Det bekræfter Østjyllands Politi overfor Newsbreak.dk.

Vagtchef Jes Frederiksen kunne ved Newsbreaks henvendelse ikke sige meget om uheldet, der er blevet anmeldt omkring klokken 19.30.

Ifølge hans oplysninger er der dog ikke sket alvorlig personskade. Mindst to personer skal dog ifølge Newsbreak.dks oplysninger være fastklemt og klippet fri af deres køretøjer.

Det fremgår af billedmateriale fra stedet, at den ene bil er pakket med tasker til at holde takeaway varmt.

Årsagen til uheldet er uklar, men Newsbreak får dog at vide fra stedet, at der er tale om, at en af parterne ikke har overholdt sin vigepligt.

Billederne viser, hvad tyder på, at den ene bil er kørt med fronten ind i førersiden på den anden part.

Ved 20.30-tiden var politi og redningsberedskab ved at være færdige på stedet.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu