ANNONCE

To brande på få dage: Muligt påsatte

26. maj 2020 10:50 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En eller flere pyromaner kan være på spil i Fredericia-området.

To brande med få dages mellemrum i Fredericia-området har sat Sydøstjyllands Politi på arbejde.

Brandene kan du hver især læse mere om længere nede i artiklen.

Fredericia Dagblad skriver, at brandene kan være påsatte. Det fortæller Frede Nissen, leder af Efterforskningscenter Syd ved Sydøstjyllands Politi til avisen:

– Vi er gået ind i efterforskningen for at finde ud af, hvad årsagen til brandene er. Der er noget, som måske ikke passer, siger han.

Brand i bordel

Mandag morgen gik det hårdt ud over en ejendom på Vejle Landevej ved Fredericia, at der opstod i i ejendommen mandag morgen.

Ifølge Fredericia Dagblad blev branden i ejendommen anmeldt klokken 7.15. For at redningsmandskab kunne komme til blev vejen en overgang spærret.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi oplyser til avisen, at der ikke blev fundet personer inde i bygningen.

Brandårsagen kendes heller ikke endnu.

Flere brandbiler og ambulancer blev sendt afsted, da branden blev anmeldt. På stedet blev røgdykkere sendt ind i ejendommen, der ifølge Fredericia Dagblads oplysninger tidligere har huset et bordel. Om det stadig er tilfældet vides ikke.

Uanset hvad der i fremtiden skal være i ejendommen går der noget tid før den igen bliver beboelig da bygningen nu er kraftigt røg- og sodskadet ligesom brandfolk slog hul i taget for at komme ind til branden.

Langvarig indsats

Få dage forinden var det en brand i en båd, der stod på land ved siden af en lagerhal, brandvæsnet måtte rykke ud til.

Her var brandfolk på stedet i knap 10 timer.

I lagerhallen blev der opbevaret fiskeolie samt urea, der bruges i gødningsprodukter. Det var derfor med stor sikkerhedsafstand, branden skulle slukkes.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu