To efterlyst efter livsfarlig brand

22. januar 2019 18:26 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Københavns Politi efterlyser to gerningsmænd til en voldsom brand, der raserede en restaurant på Nørrebro sidste år.

Video: LocalEyes.dk

Restauranten Det Grønne Køkken på Nørrebro i København blev sidst i september 2018 raseret af en voldsom, påsat brand.

Se mere video på LocalEyes.dk.

Københavns Politi er i fuld gang med at finde de skyldige og er nu nået så langt at de beder os, offentligheden, om hjælp.

Politiet har nemlig fået fat i en overvågningsvideo, som de mener viser to mulige gerningsmænd. En tredje er allerede fængslet i sagen.

Ved branden fik restauranten omfattende skader, lige som de personer, der boede i samme ejendom var i livsfare. Adressen på restuaranten er Nørrebrogade 140.

Signalement af gerningsmændene

B: Mand, ca. 175-185 cm, almindelig af bygning, iklædt sort jakke, sorte bukser og mørke sko.

C: Mand, ca. 185-195 cm, spinkel til almindelig af bygning, iklædt sort jakke/hættetrøje med hvidt tryk på brystet, mørkegrå bukser, mørke sko med hvid sål. Gerningsmand C bar på en mindre sort rygsæk.

Politiets overvågningsvideo med de to mulige gerningsmænd kan ses på Youtube HER.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu