ANNONCE

To mænd anholdt: Lille taske afslørede alt

5. februar 2020 21:25 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

To mænd havde en taske, der afslørede lidt for meget.

To mænd anholdt: Lille taske afslørede alt
To amerikanere blev fældet af en taske, der bogstaveligtalt sagde, at tasken var fyldt med stoffer. Og det var den så. Foto: Santa Rosa County Sheriff's Office

Der findes kriminelle, der er smarte og forsøger at snyde politiet. Og så findes, der den mængde kriminelle, hvor man står tilbage og blot tænker – de er vitterligt ikke den skarpeste kniv i skuffen. Den type kriminelle, der synes som taget ud af en ‘Alene hjemme’-film.

Artiklen fortsætter under videoen.

Dette var også tilfældet, da to mænd henover weekenden blev anholdt for at køre for stærkt, men også have methamfetamin, kokain og mere liggende i en pose, hvor der stod ‘Bag full of drugs’. Det skriver New York Post.

Og politiet i Santa Rosa County var da heller ikke sene til at se det morsomme i den skøre sekvens.

– Note til en selv: Transporter ikke dine illegale narko i en taske, hvorpå der står ‘Bag full of drugs”, skriver politiet vittigt på Facebook – efterfulgt af en note om, at betjente altså kan læse.

Chaufføren Christian Simmons og passageren Joshua Michael Reinhard blev stoppet i bilen, hvor myndighederne fandt 75 gram methamfetamin, 1,36 kilo GHB, et gram kokain, 3,6 gram fentanyl, 15 MDMA-tabletter og et andet stof.

Begge mænd er blevet sigtet for at være i besiddelse af stofferne og for at have stoffer til videresalg.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu